Figurer

Figur 1. Biodiversitet kan inddeles i tre niveauer: Genetisk diversitet (gul), artsdiversitet (blå) og økosystemdiversitet (rød). Man kan se på niveauerne hver for sig, men i mange situationer overlapper de, og det giver derfor mening at se på flere niveauer på én gang.

Kan downloades her.

Figur 2. Den procentvise fordeling af bevaringsstatus for udvalgte naturtyper (venstre) og arter (højre) i Danmark. For de danske naturtyper er samlet set 93 % enten i moderat eller stærk ugunstig tilstand. For arterne i Danmark er 56 % i moderat eller stærk ugunstig tilstand. Kun 5 % af naturtyperne og 18 % af arterne er i gunstig bevaringstilstand. Fra rapporten ”Bevaringsstatus for naturtyper og arter” udgivet i 2025 af DCE.

Kan downloades her.

Figur 3. Den procentvise fordeling af, om bevaringsstatus er i fremgang, stabil, faldende eller ukendt for udvalgte naturtyper (venstre) og arter (højre) i Danmark. Kun 11 % af naturtyperne er i fremgang, og kun 15 % af arterne er i fremgang. Hele 49 % af de danske naturtyper er i tilbagegang, mens 17 % af arterne er i tilbagegang. Fra rapporten ”Bevaringsstatus for naturtyper og arter” udgivet i 2025 af DCE.

Kan downloades her.

Figur 4. Tilstanden for naturtyper i de enkelte EU-lande baseret på data fra perioden 2013-2018. Her fremgår det, at Danmark er det land i EU, hvor naturen er i næst-dårligst tilstand – næsten 80 % af den danske natur er i stærkt ugunstig tilstand. Kun 5 % af den danske natur er i gunstig tilstand. Fra rapporten ”State of nature in the EU” udgivet i 2020 af det Europæiske Miljøagentur.

Kan downloades her.

Figur 5. Fordelingen af arealanvendelsen i Danmark. Ca. 60 % af Danmarks areal bruges til landbrug. Ca. 14 % er infrastruktur og veje, mens ca. 13 % er skov, heraf langt det meste dyrket produktionsskov. Fra rapporten ”Fra tab til fremgang – beskyttet natur i Danmark i et internationalt perspektiv” udgivet af Biodiversitetsrådet (2022).

Kan downloades her.

Figur 6. Arts-arealsammenhængen er en af biodiversitetens grundlove. Den fortæller os, at jo større et område er, des flere arter vil der leve der. Figur: Modificeret efter Carsten Rahbek.

Kan downloades her.

Figur 7. I et stort source-område, fx en stor og sammenhængende skov, kan populationer blive levedygtige (store nok til at overleve på lang sigt). Men i små sink-områder kan arter ikke overleve på lang sigt, fordi områderne er for små. I stedet indvandrer individer fra sourceområder til sink-områder. Figur: Modificeret efter Anders Højgård Petersen og Carsten Rahbek.

Kan downloades her.

Figur 8. Habitat-heterogenitetssammenhængen fortæller os, at jo mere heterogent et habitat er, jo flere arter kan der findes i området. Hvis man fx omlægger en traditionel produktionsskov til urørt skov, hvor skovdrift og menneskelige forstyrrelser ophører, så vil skovens heterogenitet stige, og det vil medføre, at flere arter kommer til. Figur: Modificeret efter Carsten Rahbek.

Kan downloades her.

Figur 9. Eksempler på kort, som biodiversitetsforskere arbejder med for grundigt at overveje og prioritere naturområder til biodiversitet. Figurer fra rapporten ”Mere, bedre og større natur i Danmark – hvor, hvordan og hvor meget?” af Anders Højgård Petersen m.fl., udgivet i 2024.

Kan downloades her.

Figur 10. Kortet viser en del af de tre biogeografiske økoregioner, som de danske arter er en del af: den boreale, den atlantiske og den kontinentale region. Regionerne er samlet set større, men her er markeret den del af dem, som de fleste danske arter er en del af. Figur: Modificeret fra Carsten Rahbek.

Kan downloades her.