
Figur 6 To eksempler på danske blomsterenge. Artsrigdommen af de blomsterplanter, som der kigges på i de to områder, er ens, men frekvensfordelingen af arterne er forskellig.
Figur 6 To eksempler på danske blomsterenge. Artsrigdommen af de blomsterplanter, som der kigges på i de to områder, er ens, men frekvensfordelingen af arterne er forskellig.

Område 1

Maj-gøgeurt


Lav ranunkel


Tvebo baldrian


Trævlekrone

Område 2

Maj-gøgeurt


Lav ranunkel


Tvebo baldrian


Trævlekrone

Figur 5. To eksempler på danske blomsterenge. Artsrigdommen af de blomsterplanter, som der kigges på i de to områder, er ens, men frekvensfordelingen af arterne er forskellig.
Figur 5. To eksempler på danske blomsterenge. Artsrigdommen af de blomsterplanter, som der kigges på i de to områder, er ens, men frekvensfordelingen af arterne er forskellig.

Genetisk diversitet
Fx hvordan individer af samme art har forskelligt DNA (intraspecifik genetisk diversitet).
Økosystemdiversitet
Fx antallet af forskellige økosystemtyper inden for et område.
Artsdiversitet
Fx antallet af arter forskellige steder på jorden, og hvordan arterne er fordelt forskelligt.
Overlap mellem artsdiversitet og økosystemdiversitet
Fx hvordan områder med mange forskellige habitater også vil have et højt antal arter.
Overlap mellem genetisk diversitet og artsdiversitet
Fx hvordan individer af forskellige arter har forskelligt DNA (interspecifik genetik diversitet).
Overlap mellem genetisk diversitet og økosystemdiversitet
Fx øget eller begrænset udveksling af gener pga. afgrænsning i et økosystem (bjerge, floder, m.m).
Overlap mellem genetisk diversitet, artsdiversitet og økosystemdiversitet
Fx hvordan individer fra forskellige populationer udveksler gener i et område, som er opdelt (fx af bjerge eller floder), og hvordan den proces med tiden kan føre til udvikling af nye arter.
Figur 3. Biodiversitet kan inddeles i tre niveauer: Genetisk diversitet (gul), artsdiversitet (blå) og økosystemdiversitet (rød). Man kan se på niveauerne hver for sig, men i mange situationer overlapper de hinanden, og det giver derfor mening at kigge på flere niveauer på én gang. Figuren her giver eksempler på, hvordan man kan undersøge biodiversitet inden for de tre niveauer, men også i de områder, hvor niveauerne overlapper hinanden og derfor ikke kan adskilles.
Figur 3. Biodiversitet kan inddeles i tre niveauer: Genetisk diversitet (gul), artsdiversitet (blå) og økosystemdiversitet (rød). Man kan se på niveauerne hver for sig, men i mange situationer overlapper de hinanden, og det giver derfor mening at kigge på flere niveauer på én gang. Figuren her giver eksempler på, hvordan man kan undersøge biodiversitet inden for de tre niveauer, men også i de områder, hvor niveauerne overlapper hinanden og derfor ikke kan adskilles.


Bakterier er encellede organismer, som udgør et af de tre domæner af levende organismer – de to andre er arkæer og eukaryoter (fx dyr og planter). Bakterier har ingen cellekerne, og er derfor prokaryoter. Bakterier findes i store antal overalt i naturen. De fleste bakterier er uskadelige eller vigtige for deres omgivelser, men en række bakterier kan være sygdomsfremkaldende.

Svampe er eukaryote organismer. Deres celler har altså en cellekerne. Svampe findes i stor variation i naturen, og det er ikke dem alle, som producerer frugter over jorden – mange svampe lever skjulte i jorden som omfattende trådnet af mycelier. Svampe er vigtige nedbrydere af dødt organisk materiale, og nogle af dem lever som parasitter eller i symbiose med planter.

Arkæer er encellede organismer, og de udgør et af de tre domæner af levende organismer – de to andre er bakterier og eukaryoter (fx dyr og planter). Arkæer har ingen cellekerne, og er derfor prokaryoter. Arkæer ligner bakterier, men adskiller sig bl.a. fra bakterier ved at have en anden cellevægsstruktur. En del arkæer lever i ekstreme miljøer, fx i kogende vand i gejsere eller i meget surt vand.

Protister er eukaryote organismer. Deres celler har altså en cellekerne, modsat bakterierne. Protister der derudover defineret som værende alle eukaryote organismer bortset fra dyr, svampe og planter. Alger er fx protister, fordi de er eukaryote, men ikke kan defineres som planter. Det samme gælder for slimsvampen, som ikke kan defineres som en ægte svamp.

Dyr er en stor og varierende gruppe af flercellede organismer, som alle er eukaryote (deres celler har en cellekerne) og heterotrofe (de får næring og energi ved at indtage og nedbryde organisk materiale fra andre organismer, fx planter, svampe eller dyr). Dyr kan groft inddeles i hvirveldyr (med rygsøjle, fx fisk og pattedyr) og hvirvelløse dyr (uden rygsøjle, fx bløddyr og leddyr).

Planter er eukaryote organismer – deres celler har altså en cellekerne. Planter er autotrofe, hvilket betyder, at de producerer deres egen næring. Det gør de vha. fotosyntese, hvor vand og kuldioxid omdannes til ilt og glukose vha. energien fra sollys. Fotosyntesen foregår i plantecellernes kloroplast-organeller vha. pigmentet klorofyl, som giver planterne deres grønne farve.

Vira (en virus i ental) består af en proteinkapsel, som indeholder DNA. Vira består altså ikke af levende celler. En virus kan kun formere sig ved at inficere levende værtsceller, fx bakterier eller dyreceller, og kopiere sit DNA inde i disse celler, som opløses og frigiver nye vira. Opløsningen af værtscellerne fører til sygdom.

Fisk er vandlevende hvirveldyr, som er kendetegnet ved, at de optager ilt vha. gæller. Langt de fleste fisk er vekselvarme, og har altså den samme kropstemperatur, som det vand, de befinder sig i – derfor kan de overleve i vinterens kolde vand.

Annelider, også kendt som ledorme, er hvirvelløse dyr med kroppe, som består af et hoved, et mundled, en række ensartede kropsled og et analled. Annelider kan have alt fra enkelte til over 1000 kropsled. Der er beskrevet over 12.000 arter af annelider – de bedst kendte er regnormene.

Bløddyr er hvirvelløse dyr med bløde kroppe. Ofte er de omsluttet af en hård, beskyttende skal. De fleste bløddyr lever i vand, mens få lever på land. De mest kendte grupper af bløddyr er snegle, muslinger og blæksprutter.

Hus- og produktionsdyr er alle de dyr, som vi mennesker avler for at udnytte produkter eller arbejdskraft. Produkter kan fx være æg fra høns eller mælk fra køer. Arbejdskraft kan være trækkraft fra heste og slædehunde eller kvægs evne til at græsse.

Polypdyr er vandlevende dyr, som bl.a. inkluderer koraller og gopler. Langt de fleste polypdyr er rovdyr, som fanger deres bytte vha. deres giftige nældeceller – en celletype, som indeholder en kapsel med en giftig tråd, som slynges ud, når cellen berøres. Polypdyr er radiærsymmetriske ligesom mange blomster.

Mennesker (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo. Mennesker er pattedyr karakteriseret ved en relativt stor hjerne, evnen til talt sprog samt opret gang på to ben. Menneskets nærmeste nulevende slægtninge er chimpansen og bonoboen, som vi deler omkring 99% af vores genetiske materiale med.

Nematoder, også kendt som rundorme, er hvirvelløse dyr, som er kendetegnet ved deres lille størrelse og deres simple fordøjelsessystem. Nematoder findes i store antal i alle økosystemer på Jorden, og en stor del af nematoderne er parasitter, der lever i (og af) andre organismer.

Pattedyr er en gruppe af hvirveldyr, som bl.a. er karakteriseret ved, at nyfødte unger i en periode får næring af mælk fra moderens mælkekirtler. Der findes meget variation inden for pattedyrene, som både indbefatter dyr som spidsmus, der vejer få gram, til verdens største dyr, blåhvalen, der kan veje op mod 200 tons.

Leddyr er hvirvelløse dyr, som er kendetegnet ved deres leddelte kroppe med et såkaldt exoskelet (et skelet på ydersiden af kroppen). Variationen af leddyr er meget stor, og der er beskrevet omkring en million forskellige arter i gruppen, som bl.a. indeholder insekter, edderkopper og krebsdyr.

Fugle er tobenede hvirveldyr, som er kendetegnet ved, at de lægger æg og har næb og fjer. De fleste fugle kan flyve, mens andre, fx pingvinger og strudse, ikke har flyveevne. Der findes omkring 10.000 kendte, nulevende arter af fugle.
Figur C Biodiversitetens tre niveauer: Artsdiversitet, genetisk diversitet og økosystemdiversitet.
Figur C Biodiversitetens tre niveauer: Artsdiversitet, genetisk diversitet og økosystemdiversitet.
some caption onother caption
some caption onother caption



Økosystemdiversiteten i bjergskovene i Andes er meget høj. Her findes bl.a. tropisk skov, tågeskov, græsland og landskaber med krat og buske.

Økosystemdiversiteten i Grønland er lav. Den dominerende økosystemtype er arktisk tundra.

Økosystemdiversiteten i Sahara er meget lav. Den dominerende økosystemtype er tør ørken.

Økosystemdiversiteten i Danmark er lav. Det meste af Danmarks areal bruges til landbrug. Ellers er de dominerende økosystemtyper skov og åbne landskaber.

Økosystemdiversiteten omkring det sydlige Cambodia er høj. Her findes bl.a. tropiske skove og bjergskove.
Figur 2. Nogle steder på Jorden findes der en højere økosystemdiversitet end andre steder. Her er Jordens landområder inddelt i kvadrater på 100.000 kvadratkilometer, og farven viser antallet af forskellige økosystemtyper, som findes inden for kvadratets område.
Figur 2. Nogle steder på Jorden findes der en højere økosystemdiversitet end andre steder. Her er Jordens landområder inddelt i kvadrater på 100.000 kvadratkilometer, og farven viser antallet af forskellige økosystemtyper, som findes inden for kvadratets område.
Arbejdsspørgsmål
- En punktopstilling med tal.
- En mere.
- Kunne det ikke være rart med lidt mere plads mellem linjerne/spørgsmålene her? Skal vi bede om en mulighed for at ændre linjeafstand?
- Spørgsmål
Arbejdsspørgsmål 2
- Spørgsmål 1
- Spørgsmål 2
- test 3
- t4
- 555555
- six
- sven
- ds
-
Lorem Ipsum is simply dummy text of the printing and typesetting industry. Lorem Ipsum has been the industry’s standard dummy text ever since the 1500s, when an unknown printer took a galley of type and scrambled it to make a type specimen book. It has survived not only five centuries, but also the leap into electronic typesetting, remaining essentially unchanged. It was popularised in the 1960s with the release of Letraset sheets containing Lorem Ipsum passages, and more recently with desktop publishing software like Aldus PageMaker including versions of Lorem Ipsum.
Lorem Ipsum is simply dummy text of the printing and typesetting industry. Lorem Ipsum has been the industry’s standard dummy text ever since the 1500s, when an unknown printer took a galley of type and scrambled it to make a type specimen book. It has survived not only five centuries, but also the leap into electronic typesetting, remaining essentially unchanged. It was popularised in the 1960s with the release of Letraset sheets containing Lorem Ipsum passages, and more recently with desktop publishing software like Aldus PageMaker including versions of Lorem Ipsum.
Test
- hej
- test
- en test med flere linjer af tekst flere linjer af tekst flere linjer af tekst flere linjer af tekst flere linjer af tekst flere linjer af tekst flere linjer af tekst flere linjer af tekst flere linjer af tekst flere linjer af tekst flere linjer af tekst flere linjer af tekst flere linjer af tekst flere linjer af tekst flere linjer af tekst
test
test
test
test
test
test