Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet

Biodiversitet i danske bøgeskove

AKTIVITET

Arts-arealsammenhængen

Et områdes artsrigdomArtsrigdom betyder antal arter.Artsrigdom betyder antal arter.Læs mere stiger med områdets størrelse. Det kaldes for arts-arealsammenhængen, og det er en af de mest grundlæggende sammenhænge om, hvad der bestemmer et områdes biodiversitet. Det hænger bl.a. sammen med, at et stort naturområde vil indeholde flere forskellige habitaterEt habitat er et område i et økosystem, som er et levested forEt habitat er et område i et økosystem, som er et levested for en art, fx dyr, planter eller mikroorganismer.Læs mere end et lille naturområde. Desuden er der mange arter, som kræver et stort leveområde for fx at finde føde – og dermed for at overleve.

Det betyder altså, at hvis vi i Danmark får udlagt større sammenhængende arealer til skov, så vil det have en positiv effekt på biodiversiteten. Men det er ikke kun et områdes størrelse, som er med til at bestemme dets biodiversitet – biodiversiteten afhænger også af, at kvaliteten af naturen i området er høj. Noget af det, som er med til at sikre høj kvalitet er naturen, det er naturens heterogenitet.Heterogent betyder varierende eller forskelligartet.Heterogent betyder varierende eller forskelligartet.Læs mere

figure icon

Arts-arealsammenhængen fortæller os, at jo større et område er, des flere arter vil der leve der.

Habitat-heterogenitetssammenhængen

Habitat-heterogenitetssammenhængen beskriver, at et områdes artsrigdomArtsrigdom betyder antal arter.Artsrigdom betyder antal arter.Læs mere og biodiversitet er højere, jo mere heterogentHeterogent betyder varierende eller forskelligartet.Heterogent betyder varierende eller forskelligartet.Læs mere området er. Det skyldes, at arter bedre kan finde unikke levesteder i heterogeneHeterogent betyder varierende eller forskelligartet.Heterogent betyder varierende eller forskelligartet.Læs mere habitater,Et habitat er et område i et økosystem, som er et levested forEt habitat er et område i et økosystem, som er et levested for en art, fx dyr, planter eller mikroorganismer.Læs mere end de kan i homogeneHomogent betyder ensartet.Homogent betyder ensartet.Læs mere habitater.Et habitat er et område i et økosystem, som er et levested forEt habitat er et område i et økosystem, som er et levested for en art, fx dyr, planter eller mikroorganismer.Læs mere Sammenhængen er en af de grundlæggende forklaringer bag, hvordan biodiversitet formes i naturen.

HeterogenitetenHeterogent betyder varierende eller forskelligartet.Heterogent betyder varierende eller forskelligartet.Læs mere af skovenes økosystemer er så vigtig en parameter, at selv små heterogeneHeterogent betyder varierende eller forskelligartet.Heterogent betyder varierende eller forskelligartet.Læs mere områder kan have en højere artsrigdomArtsrigdom betyder antal arter.Artsrigdom betyder antal arter.Læs mere end store områder, som er homogeneHomogent betyder ensartet.Homogent betyder ensartet.Læs mere. Det betyder med andre ord, at arts-arealsammenhængenArts-arealsammenhængen fortæller os, at jo større et område Arts-arealsammenhængen fortæller os, at jo større et område er, des flere arter vil der leve der.Læs mere vil være placeret højere oppe ad y-aksen, hvis habitatetEt habitat er et område i et økosystem, som er et levested forEt habitat er et område i et økosystem, som er et levested for en art, fx dyr, planter eller mikroorganismer.Læs mere er mere heterogentHeterogent betyder varierende eller forskelligartet.Heterogent betyder varierende eller forskelligartet.Læs mere, fx hvis et skovområde er blevet omlagt fra produktionsskov til urørt skov.Skov, hvor træproduktion er ophørt, og skovens naturlige proceSkov, hvor træproduktion er ophørt, og skovens naturlige processer får lov at foregå uden menneskelig indblanding.Læs mere 

figure icon

Habitat-heterogenitetssammenhængen fortæller os, at jo mere heterogent et habitat er (altså jo højere habitatdiversiteten er i et område), jo flere arter kan der findes i området. Arts-arealsammenhængen vil derfor placere sig højere oppe ad y-aksen, hvis habitatet er mere heterogent, fx hvis man har omdannet et skovområde fra dyrket skov til urørt skov.
Datapakker til download
Hjælp til Excel

Hvis du er i tvivl om, hvordan du udfører forskellige funktioner i Excel, så kan du få hjælp ved at se disse videoer:

Du kan desuden se denne video, hvis du er i tvivl om, hvad akkumuleret data er, og hvordan det udregnes:

Om Bøgeskovsprojektet: Her kommer data fra

De data, som du arbejder med i denne aktivitet, kommer fra et forskningsprojekt ved navn Bøgeskovsprojektet. Bøgeskovsprojektet blev udført i årene 2014-2022 af forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet i samarbejde med Naturstyrelsen. Projektet blev ledt af lektor Jacob Heilmann-Clausen og professor Carsten Rahbek. Formålet med projektet var undersøge, hvordan biodiversiteten ser ud i forskellige danske skove og at kortlægge forskellene i biodiversitet mellem dyrket skov og urørt skov.

Detaljer om forsøgsdesignet:

Bøgeskovsprojektet undersøgte biodiversiteten i følgende forskellige danske skovområder:

  • Rold (1 område)
  • Silkeborg (1 område)
  • Gråsten (1 område)
  • Sorø (1 område)
  • Møn (1 område)
  • Gribskov (5 områder)

I hver af de i alt 10 skovområder undersøgte man biodiversiteten i 4 individuelle plots på ca. 2-3 hektar. To af disse plots har været dyrket skov (konventionel og naturnær drift), mens de to resterende plots har været urørt skov (ung og gammel). I alt har Bøgeskovsprojektet altså undersøgt 40 forskellige lokaliteter i de ovennævnte danske skovområder. I denne aktivitet arbejder du med data fra alle 40 lokaliteter, inddelt i skovtyperne ‘Dyrket skov’ og ‘Urørt skov’.

Alle plots er blevet udvalgt, så de ligner hinanden så meget som muligt. Dette er blevet gjort, så plottene bedre kan sammenlignes med hinanden. Derfor er de plots, som er udvalgt fra de urørte skove, mindre varierede, end hvad man ellers kunne forvente i en urørt skov.

Desuden er de urørte skove i Danmark hverken særligt store eller særligt gamle. En urørt skov opnår først sit fulde potentiale ift. heterogenitet og antal arter, når den har været urørt i omkring 200-250 år eller mere – og det er der meget få arealer i Danmark, som har. Derfor ser vi ikke nødvendigvis den fulde effekt på biodiversiteten i de områder af urørt skov, som er blevet undersøgt i Bøgeskovsprojektet.

figure icon

Kortet viser de skovområder i Danmark, hvor Bøgeskovsprojektets undersøgelser fandt sted. Forskerne undersøgte både dyrket skov og urørt skov ved alle lokaliteterne. Skovkortet er fra rapporten 'Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove' udgivet af CMEC i 2016.