Hvor kommer kort og data fra?

AREALPLANLÆGNING

I de nedenstående afsnit kan du læse baggrunden for de data, som indgår i denne øvelses kort over områder i Danmark samt deres arealanvendelse og artsrigdom.

Alle data indgår også i rapporten Mere, større og bedre natur i Danmark fra 2024, som kan læses her.

Kort

Grundlaget for øvelsens kort udgøres af følgende kortdata for forskellige arealanvendelser:

Skov: Skovarealer i ”GeoDanmark”; det fællesoffentlige datagrundlag for kort i Danmark (download, november 2021). Opdeling på løv- og nåleskov baseret en europæisk satellitbaseret kortlægning i 2018 (Copernicus Land Monitoring Service, 2021). Som ”produktionsskov” (jf. kortene) regnes alle skovarealer, som ikke regnes for ”urørt skov mv.” jf. kortene og beskrivelsen herunder.
Urørt skov mv.: Hertil regnes skov, som formelt er udlagt som urørt (både statsskov og privatejet) samt andre skovarealer, som er uden væsentlig produktionsdrift. Det sidste omfatter især skove ejet af ”naturfonde” og enkelte fredninger samt træbevoksede §3-arealer (se beskrivelse af §3 herunder). Konkret er benyttet disseStatslig urørt skov (maj 2023) og planlagte NaturnationalparkerStatslig urørt skov (maj 2023) og planlagte Naturnationalparker (juni 2022, data fra Naturstyrelsen). Privat urørt skov udlagt via støtteordninger (juli 2022, data fra Miljøstyrelsen). Arealer ejet af følgende ”naturfonde”: Aage V. Jensen Naturfond, Den Danske Naturfond, Fugleværnsfonden, Danmarks Naturfond (data fra fondene august-september 2023). Diverse andre private arealer og fredninger: Saksfjed Inddæmning, Klelund Plantage, Svanninge Bjerge, Suserup Skov, Strødam Naturreservat, Kattrup Vildnis (planlagt) samt et antal mindre fredninger (egen digitalisering og MiljøGIS). Registrerede §3-arealer (download, februar 2020).Læs mere data.
Lysåben natur: §3-arealer (jf. Naturbeskyttelsesloven), dvs. registrerede arealer med naturtyperne overdrev, hede, fersk eng, strandeng og sø (download, november 2021). Hertil kommer strand- og klitarealer fra en national kortlægning fra Aarhus Universitet.Levin, G. (2019): BASEMAP03 – Technical documentation of the metLevin, G. (2019): BASEMAP03 – Technical documentation of the method for elaboration of a land-use and land cover map for Denmark. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy. Technical Report No. 159.Læs mere
Landbrugsarealer: Marker i omdrift ”OMD” og marker med permanent græs ”PGR” i Landbrugsstyrelsens ”markblokkort” (download, februar 2020).

Rapporten "Mere, bedre og større natur i Danmark" fra 2024 danner datagrundlaget for øvelsen i arealplanlægning.

Data om artsrigdom

På øvelsens fire kort fremgår data om artsrigdom, heriblandt sjældne arter. Disse data stammer fra et samlet datasæt over i alt 2.892 arter i hele Danmark, fordelt på artsgrupper således:

Insekter: 959 arter i alt, heraf 239 sjældne
Hvirveldyr: 288 arter, heraf 72 sjældne
Karplanter: 1.002 arter, heraf 251 sjældne
Svampe: 643 arter, heraf 163 sjældne

Her er sjældne arter defineret som de 25 % mindst udbredte arter i hver af artsgrupperne, målt som antal forekomster i det bagvedliggende 10×10 km datasæt.

Data repræsenterer et bredt og stort udsnit af de danske arter på land og i ferskvand. Dyr, planter og svampe er alle velrepræsenterede. Datasættet omfatter ca. 8 % af alle kendte danske arter på land og i ferskvand og er uden sammenligning det største af sin slags anvendt i danske analyser.

Arternes skal ses som repræsentanter for den samlede biodiversitet i Danmark. De er udvalgt ud fra, om man har et rimeligt billede af deres fulde udbredelse, dvs. både hvor de findes, og hvor de ikke findes. Tallene på kortene giver derfor god information om den relative fordeling af artsrigdommen: Hvor er der mange, og hvor er der færre arter? Det faktiske antal af arter, alle såvel som sjældne, vil være betydeligt højere.

Datasættet er baseret på tilgængelig viden om fordelingen af arter i det danske landskab på en overordnet geografisk skala. Det er sammenstillet fra en række såkaldte atlasundersøgelser og lignende opgørelser. Data indeholder alene arter, som yngler og er naturligt hjemmehørende i Danmark. Dele af datasættet har tidligere været anvendt til adskillige lignende analyser i Danmark, og har dannet baggrund for internationale videnskabelige publikationer.

Tekst baseret på rapporten ‘Mere, større og bedre natur i Danmark. Hvor hvordan og hvor meget?’ af Petersen, A. H., B. Hasler, T. Laage-Thomsen, M. Termansen og C. Rahbek (2024). Redigeret af Emma Emilie Andersen og Anders Højgård Petersen.

Udgivet i 2026, senest redigeret i april 2026.