Hvordan sikrer vi biodiversiteten i Danmark?

Indledning

Biodiversiteten er mangfoldigheden af liv her på Jorden. Det er diversiteten af arter, deres generEt gen er et stykke af en organismes DNA, der fungerer som ”opEt gen er et stykke af en organismes DNA, der fungerer som ”opskrift” for noget i organismen – fx har vi mennesker gener, som definerer vores øjenfarve. Gener er arvelige fra forældre til afkom.Læs mere og de økosystemer,Et økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganiEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismer) i et område, og deres interaktioner med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være en skov, en bjergside, en savanne eller et tropisk koralrev.Læs mere som arterne er en del af (figur 1).

Biodiversiteten i Danmark er, ligesom i resten af verden, i hastig tilbagegang. Det skyldes, at mennesker i større og større grad påvirker Jordens økosystemer,Et økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganiEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismer) i et område, og deres interaktioner med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være en skov, en bjergside, en savanne eller et tropisk koralrev.Læs mere hvilket resulterer i, at mange arter er truede eller allerede uddøde. Lige nu uddør Jordens arter med en hastighed, der er 100 til 1000 gange højere, Pimm m.fl. (2014): “The biodiversity of species and their ratePimm m.fl. (2014): “The biodiversity of species and their rates of extinction, distribution, and protection” i tidsskriftet Science. Læs mereend den naturligt ville være. Det vil sige, at der lige nu uddør hundredvis af arter hvert eneste år.

Der er derfor ingen tvivl om, at vi befinder os i en biodiversitetskrise, og at den skyldes menneskers aktiviteter.

Der er indgået aftaler i både EU og FN med mål om at sikre biodiversiteten, og Danmark har forpligtet sig på at bidrage til at beskytte 30 % af EU’s areal på land og i havet for at vende tabet af biodiversitet til fremgang.

Hvis målet er at sikre biodiversiteten, hvor i landet skal de 30 % beskyttede arealer så evt. placeres, og hvor store skal de være? Det er netop, hvad denne tekst handler om.

Undervejs i teksten vil du blive præsenteret for biologisk viden om bl.a. plads, kvalitet og de naturlige økologiske processer, som er afgørende for biodiversiteten.

Hvorfor er Danmarks biodiversitet i tilbagegang?

Vi ved altså, at økosystemerneEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganiEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismer) i et område, og deres interaktioner med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være en skov, en bjergside, en savanne eller et tropisk koralrev.Læs mere i den danske natur er i biologisk ringe tilstand, og at mange af arterneEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom.Dyrs unger.Dyrs unger.Læs mere Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere er i kraftig tilbagegang. Men hvorfor er det sådan?

De to vigtigste årsager er:

1. Vi mennesker fylder meget.

I flere århundreder har vi taget større og større arealer fra naturen og brugt dem på os selv. Vi bruger rigtig meget plads på at dyrke dyrefoder og mad på marker og på at dyrke træer, som vi fælder igen. Vi bruger også meget plads på byer, veje og anden infrastruktur (figur 3). Menneskers dominerende arealanvendelseArealanvendelse betegner den måde, mennesket bruger jordens oveArealanvendelse betegner den måde, mennesket bruger jordens overflade på, fx til formål som landbrug, byer, infrastruktur og skov.Læs mere betyder, at der ikke er nok plads til arterneEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom.Dyrs unger.Dyrs unger.Læs mere Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere, økosystemerneEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganiEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismer) i et område, og deres interaktioner med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være en skov, en bjergside, en savanne eller et tropisk koralrev.Læs mere og deres naturlige processer.

2. Der mangler store, sammenhængende naturområderStore, sammenhængende områder i naturen bør i følge BiodiverStore, sammenhængende områder i naturen bør i følge Biodiversitetsrådet som udgangspunkt være mindst 1.000 hektar (10 kvadratkilometer) og helst over 5.000 hektar (50 kvadratkilometer).Læs mere i god kvalitet.Natur er i god kvalitet, når de naturlige, økologiske processeNatur er i god kvalitet, når de naturlige, økologiske processer frit kan udfolde sig, når området ikke påvirkes af presfaktorerMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere og når naturen er varieret.Læs mere

Når vi mennesker bruger så meget plads, som vi gør, så efterlader vi kun små, fragmenteredeFragmenteret betyder opdelt og/eller adskilt.Fragmenteret betyder opdelt og/eller adskilt.Læs mere områder til naturen. Og menneskers aktiviteter – fx landbrug, industriel produktion eller fiskeri – skaber en række presfaktorerMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere (fx forurening eller klimaforandringer), som påvirker naturområderne negativt. Hvis en å fx får tilført store mængder af næringsstofferNæringsstofbelastning er tilførslen af overskydende næringsstNæringsstofbelastning er tilførslen af overskydende næringsstoffer, primært kvælstof og fosfor, til fx søer, fjorde, åer og havet, primært fra gødning i landbruget og fra spildevand.Læs mere eller på anden måde forurenetVand kan være forurenet med fx overskydende næringsstoffer ellVand kan være forurenet med fx overskydende næringsstoffer eller med miljøfremmede kemikalier som pesticider fra landbruget eller andre kemikalier fra industrien.Læs mere vand fra landbrug, industri eller spildevand fra byer, så påvirker det biodiversiteten negativt, fx fordi fisk, insekter eller andre organismer i åen ikke længere kan overleve eller få afkom.Dyrs unger.Dyrs unger.Læs mere

Hvorfor skal vi beskytte biodiversiteten i Danmark?

I 1992 underskrev Danmark FN’s Biodiversitetskonvention. Her blev landene enige om at gøre en indsats for at bevare alle Jordens arter, fordi de har ret til at være her side om side med mennesker – hvad enten de er til gavn for os eller ej. Det kaldes arternes egenværdi. Vi deler jordkloden med alle de andre arter og økosystemer, som har været her i mange millioner af år, og de har fortsat ret til at være her. Det har vi mennesker et moralsk og etisk ansvar for at sikre.

Hvor i Danmark sikrer vi bedst biodiversiteten?

Når vi skal vælge, hvor i Danmark vi vil forbedre, udvide og beskytte naturen, så er det vigtigt, at områdernes placering bliver overvejet grundigt (figur 6).

Når vi har som mål at sikre biodiversiteten, så får vi mest værdi for biodiversiteten ud af at lægge naturindsatserne de steder i landet, hvor:

• Biodiversiteten i forvejen er høj eller unik biodiversitet, som ikke findes andre steder
• Der findes arter med lille udbredelse, som kun findes få steder og derfor nemmere risikerer at forsvinde end arter, der findes mange steder
• Der findes arter, som er truede og i risiko for at forsvinde
• Den natur, som allerede findes, er i god kvalitet
• Der i forvejen er meget natur, enten som store sammenhængende områder eller med en høj naturtæthedNaturtæthed er en betegnelse for tætheden af naturområder. N�Naturtæthed er en betegnelse for tætheden af naturområder. Når gode naturområder ligger tæt på hinanden, så er naturtætheden høj.Læs mere fordi mange mindre naturområder ligger tæt på hinanden

Ved at udvælge naturområdernes placering ud fra disse punkter, kan vi samlet set beskytte så mange forskellige arter og levesteder som muligt.

Biodiversiteten skal også være sikret i fremtiden

Jo længere tid et naturområde får lov til at være uforstyrret af menneskelige aktiviteter, jo bedre er det for biodiversiteten. Naturområder – særligt de helt nye af slagsen, fx en nyplantet skov – opnår nemlig ikke deres fulde biodiversitetspotentiale fra den ene dag til den anden. Det tager tid.

Derfor er kontinuitetKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skal have tid til at stå urørt hen uden menneskelige afbrydelser.Læs mere vigtig for biodiversiteten, for det giver naturområderne tid til at udvikle heterogenitet og varierede levesteder, og fordi det giver arterne tid til at sprede sig.

Kontinuiteten sikres bedst ved at beskytte naturområderne juridisk – altså med en form for bindende lovgivning. Juridisk beskyttelse betyder i praksis, at når først et naturområde er blevet beskyttet, så går man ikke bare ud og driver landbrug eller bygger byer i området et par år efter.