black checkmark
Hero Poster

Hvordan sikrer vi biodiversiteten i Danmark?

Fag
Biologi

Antal normalsider
10,5

Skrevet af
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima

figure icon

TILLADELSE MANGLER! Foto: Julie Skotte

Faktaboks: Presfaktorer

Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer kan både være interne, hvis de foregår inde i selve naturområdet (fx når træer fældes i en skov), eller de kan være eksterne, hvis de finder sted udenfor og derefter trænger ind i naturområder fx ved forurening med kemikalier, som er udledt udenfor naturområdet.

De menneskeskabte presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere som har størst negative konsekvenser for naturen, er:

Menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer som træ, fisk eller råstoffer fjerner vigtigt indhold fra naturlige økosystemer.Et økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganiEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismer) i et område, og deres interaktioner med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være en skov, en bjergside, en savanne eller et tropisk koralrev.Læs mere

Forurening med:

  • næringsstoffer, primært kvælstof (N)Kvælstof, et grundstof med betegnelsen N for nitrogen, er et afKvælstof, et grundstof med betegnelsen N for nitrogen, er et afgørende næringsstof for planters vækst, fordi det indgår i proteiner og DNA. Derfor er der altid kvælstof i gødning.Læs mere og fosfor (P)Fosfor, et grundstof med betegnelsen P, er et essentielt grundstFosfor, et grundstof med betegnelsen P, er et essentielt grundstof for alt liv, fordi det bl.a. indgår i DNA og RNA. Derfor er der altid fosfor i gødning.Læs mere fra spildevand og overskydende gødning fra landbruget.
  • miljøfremmede stoffer, fx kemikalier fra industriel produktion eller pesticiderPesticider er kemiske sprøjtegifte, som særligt bruges i landbPesticider er kemiske sprøjtegifte, som særligt bruges i landbruget og i haver til at bekæmpe fx bekæmpe ukrudt og insekter.Læs mere fra landbruget.

Invasive arter, som ikke er hjemmehørendeEn hjemmehørende art er en art, som er naturligt forekommende, En hjemmehørende art er en art, som er naturligt forekommende, og som altså ikke er introduceret af mennesker.Læs mere i Danmark, og som har negativ effekt på de naturlige økosystemer,Et økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganiEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismer) i et område, og deres interaktioner med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være en skov, en bjergside, en savanne eller et tropisk koralrev.Læs mere kan gøre kvaliteten af naturområder dårligere.

Klimaforandringer: Menneskeskabte klimaforandringer kan presse naturen og biodiversiteten, særligt i fremtiden og i kombination med andre presfaktorer.

figure icon

Giftsprøjtning i en kornmark ved Næstved. Foto: Jakob Damborg/NatureEyes.

5.1

Betingelser for biodiversitet

Forskere har i århundreder arbejdet på at forstå fordelingen af livet på Jorden. Det har skabt et solidt fundament af biologifaglig viden om de betingelser, som er med til at opretholde og sikre biodiversiteten.

Hvis vi gerne vil sikre Danmarks biodiversitet på lang sigt, og altså vende mange års tilbagegang til fremgang, så er det vigtigt, at vi forstår disse betingelser – og at vi anvender dem, når vi fx skal udvælge hvilke dele af den danske natur, som bør beskyttes.

figure icon

Sandløberen søger føde blandt skaller af knivmusling.

Hvad hvis et naturområde er for småt?

En af grundene til, at plads er så vigtig for biodiversiteten, er, at naturområder ikke kan opretholde levedygtige populationerEn population er en gruppe af individer af samme art, som får aEn population er en gruppe af individer af samme art, som får afkom med hinanden og som derfor udveksler genetisk materiale med hinanden.Læs mereEn population er levedygtig, når den over tid kan opretholde siEn population er levedygtig, når den over tid kan opretholde sig selv.Læs mere af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere, hvis områderne er for små. Det handler om sink- og sourceområder, naturtæthed og mindste levedygtige population.

Et for lille naturområde ender nemlig som et såkaldt sink-område.Et sink-område er et naturområde, som er for lille til, at artEt sink-område er et naturområde, som er for lille til, at arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere kan overleve på lang sigt.Læs mere I sink-områder kan arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere ikke overleve på lang sigt. I stedet indvandrer de fra såkaldte source-områder,Et source-område er et naturområde, som er stort nok til, at aEt source-område er et naturområde, som er stort nok til, at arter godt kan overleve på lang sigt.Læs mere hvor der findes store populationerEn population er en gruppe af individer af samme art, som får aEn population er en gruppe af individer af samme art, som får afkom med hinanden og som derfor udveksler genetisk materiale med hinanden.Læs mere,En population er en gruppe af individer af samme art, som får aEn population er en gruppe af individer af samme art, som får afkom med hinanden og som derfor udveksler genetisk materiale med hinanden.Læs mere som rent faktisk er levedygtige (figur 9). Eksempler på sink-områder, som er for små til at opretholde levedygtige populationerEn population er en gruppe af individer af samme art, som får aEn population er en gruppe af individer af samme art, som får afkom med hinanden og som derfor udveksler genetisk materiale med hinanden.Læs mereEn population er levedygtig, når den over tid kan opretholde siEn population er levedygtig, når den over tid kan opretholde sig selv.Læs mere, kan være altankasser eller en blomsterstribe mellem to marker.

Arternes overlevelse er også helt afhængig af, at de har mulighed for at sprede sig naturligt mellem levestederne. Det kan man give arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs merene mulighed for med en høj naturtæthed,Naturtæthed er en betegnelse for tætheden af naturområder. NNaturtæthed er en betegnelse for tætheden af naturområder. Når gode naturområder ligger tæt på hinanden, så er naturtætheden høj.Læs mere hvor gode naturområder er placeret tæt sammen, eller vha. enkelte store og sammenhængende naturområderStore, sammenhængende områder i naturen bør i følge BiodiverStore, sammenhængende områder i naturen bør i følge Biodiversitetsrådet som udgangspunkt være mindst 1.000 hektar (10 kvadratkilometer) og helst over 5.000 hektar (50 kvadratkilometer).Læs mere (fx en stor skov), som kan fungere som sourceområder.

I små naturområder vil populationsstørrelsernePopulationsstørrelse betegner antallet af individer i en populaPopulationsstørrelse betegner antallet af individer i en population.Læs mere også være mindre, end de er i større områder. Og små populationerEn population er en gruppe af individer af samme art, som får aEn population er en gruppe af individer af samme art, som får afkom med hinanden og som derfor udveksler genetisk materiale med hinanden.Læs mere har generelt en dårligere chance for at overleve på lang sigt. Hvis antallet af individer falder til under en vis grænse, så kan populationen ikke længere opretholde sig selv, og så vil den med tiden uddø fra området. Denne grænse kaldes i biologien for den mindste levedygtige population.Den mindste levedygtige population betegner den minimale populatDen mindste levedygtige population betegner den minimale populationsstørrelse som det kræves for, at en population kan overleve og opretholde sig selv på lang sigt. Hvis antallet af individer falder til under denne grænse, så kan populationen ikke længere opretholde sig selv, og så vil den med tiden uddø fra området.Læs mere

For at sikre, at arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs merene kan overleve på langt sigt, er det altså vigtigt, at naturområdernes areal også er stort nok til, at populationerEn population er en gruppe af individer af samme art, som får aEn population er en gruppe af individer af samme art, som får afkom med hinanden og som derfor udveksler genetisk materiale med hinanden.Læs merene kan blive større end den mindste levedygtige population.Den mindste levedygtige population betegner den minimale populatDen mindste levedygtige population betegner den minimale populationsstørrelse som det kræves for, at en population kan overleve og opretholde sig selv på lang sigt. Hvis antallet af individer falder til under denne grænse, så kan populationen ikke længere opretholde sig selv, og så vil den med tiden uddø fra området.Læs mere

figure icon

Figur 9. Øverst: I et stort source-område, fx en stor og sammenhængende skov, kan populationer blive levedygtige (store nok til at overleve på lang sigt). Men i sink-områder kan arter ikke overleve på lang sigt, fordi områderne er for små. I stedet indvandrer individer fra sourceområder til sink-områder. Nederst: Plads er en betingelse for sikring af biodiversitet. Når naturområder er for små, som ved dette lille områder af træer ved Boserup Skov ved Roskilde, kan de ikke opretholde levedygtige bestande. Foto: Andreas Rasmussen.

figure icon

Collage naturlige økologiske processer. billedtekst her

5.2

Hvor i Danmark sikres biodiversiteten bedst?

Når vi i Danmark skal vælge hvilke områder, vi vil lave til beskyttet natur for at sikre biodiversiteten, så er det vigtigt, at områdernes placering bliver overvejet grundigt (figur 11).

Der kunne potentielt laves rigtig mange forskellige områder med økologisk integritetØkologisk integritet = Plads + kvalitet. Når naturområder fåØkologisk integritet = Plads + kvalitet. Når naturområder får meget plads og høj kvalitet, så har de også økologisk integritet.Læs mere i Danmark. Men det betyder ikke, at alle disse områder vil skabe ens værdi for biodiversiteten. Derfor er vi nødt til at prioritere og udvælge de naturområder, hvor den biodiversitetsmæssig værdi er størst. Det er altså ikke lige meget, hvilke dele af vores arealer, vi laver til natur, for biodiversitetspotentialet er ikke lige stort i alle dele af landet.

Når vi har som mål at sikre biodiversiteten, så får vi mest biodiversitetsmæssig værdi ved at lave natur i områder, hvor:

  • Biodiversiteten i forvejen er højere end andre steder
  • Den natur, som allerede findes, er i god kvalitet
  • Der i forvejen findes naturområder, som enten er relativt store eller hvor naturtæthedenNaturtæthed er en betegnelse for tætheden af naturområder. NNaturtæthed er en betegnelse for tætheden af naturområder. Når gode naturområder ligger tæt på hinanden, så er naturtætheden høj.Læs mere er høj

Ved at udvælge naturområdernes placering ud fra disse punkter sikrer vi biodiversiteten så effektivt som muligt – og på den måde kan vi opnå størst mulig biodiversitetsmæssig effekt.

figure icon

Figur 11. Eksempler på kort, som biodiversitetsforskere arbejder med for grundigt at overveje og prioritere naturområder til biodiversitet. Figurer fra rapporten ”Mere, bedre og større natur i Danmark – hvor, hvordan og hvor meget?” af Anders Højgård Petersen m.fl., udgivet i 2024.

5.3

Biodiversiteten skal også være sikret i fremtiden

Jo længere tid et naturområde får lov til at være uforstyrret af menneskelige aktiviteter, jo bedre er det for biodiversiteten. Naturområder – særligt de helt nye af slagsen, fx en nyplantet skov – opnår nemlig ikke deres fulde biodiversitetspotentiale fra den ene dag til den anden. Det tager tid.

Derfor er kontinuitetKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skal have tid til at stå urørt hen uden menneskelige afbrydelser.Læs mere vigtig for biodiversiteten, for det giver naturområderne tid til at udvikle heterogenitet og varierede levesteder, og fordi det giver arterne tid til at sprede sig.

Derfor er det afgørende, at vi sikrer kontinuitetKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skal have tid til at stå urørt hen uden menneskelige afbrydelser.Læs mereen der, hvor biodiversiteten skal sikres. Den bedste måde vi kan gøre det på, er ved at beskytte naturområderne juridisk – altså med en form for bindende lovgivning. Juridisk beskyttelse betyder i praksis, at når først et naturområde er blevet beskyttet, så går man ikke bare ud og driver landbrug eller bygger byer i området et par år efter. Med beskyttelsen giver vi altså naturen kontinuitetKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skal have tid til at stå urørt hen uden menneskelige afbrydelser.Læs mere.

figure icon

I baggrunden af dette billede ses Draved Skov i Sønderjylland – en af Danmarks ældste urørte skove. Skoven er fredet og dermed juridisk beskyttet. Men skoven er omringet af intensivt dyrkede landbrugsmarker, som grænser helt op til skovkanten. Den juridiske beskyttelse af Draved Skov er afgørende for skovens kontinuitet og biodiversitet. Foto: Emma Emilie Andersen.

Faktaboks: Hvad er “beskyttet natur”? OBS. INGEN ORDFORKLARINGER

Når vi siger, at et naturområde i Danmark er ”beskyttet”, så kan det faktisk betyde flere forskellige ting. Det skyldes, at Danmark har indført en række forskellige beskyttelsesordninger, som indeholder forskellige kriterier, formål og regler.

Eksisterende beskyttelsesordninger

I Danmark kan arealer, alt afhængigt af om de er på land, i ferskvand eller i havet, for eksempel beskyttes som Natura 2000-områder, via fredninger, som vildtreservater, vha. Naturbeskyttelseslovens § 3, via klitfredninger, som urørt skov, som naturnationalparker eller hvis de er ejede af almene fonde med naturformål. I havet findes desuden havstrategiområder, og i nogle havområder er der forbud mod fiskeri med bundtrawl.

En del af disse områder indeholder natur i god kvalitet, men for mange af områderne er beskyttelsesordningerne ikke noget, som i realiteten sikrer deres naturkvalitet.

EU’s kriterier for beskyttet natur

Danmark har forpligtet sig på at bidrage til EU’s biodiversitetsstrategi om at beskytte 30 % af arealet til lands og i havet, hvoraf 10 % skal være strengt beskyttet. Ifølge Biodiversitetsrådet bør vi bruge Europakommissionens kriterier for beskyttet og strengt beskyttet natur, når vi vurderer, om et naturområde rent faktisk er beskyttet i praksis.

Kriterierne for beskyttet natur er bl.a., at naturområdet er sikret en landvarig juridisk beskyttelse, at man har identificeret og beskrevet områdets naturværdier[EA1]  samt hvad der skal til for at beskytte dem, og at man overvåger naturområdet løbende for bedst muligt at bevare dets biodiversitet. For strengt beskyttet natur er der desuden kriterier om, at de naturlige økologiske processer skal være uforstyrrede og at den økologiske integritet skal bevares.

Danmark lever lige nu ikke op til EU’s kriterier for beskyttet natur

På trods af, at 16,1 % af Danmarks landareal og 29,1 % af Danmarks hav på papiret er beskyttet gennem en af de adskillige beskyttelsesordninger beskrevet ovenfor, så vurderede Biodiversitetsrådet i 2022, at det kun er 2,3 % af Danmarks landareal, som rent faktisk kan vurderes til at være beskyttet ud fra Europakommissionens kriterier. Intet (0 %) af Danmarks landareal opfylder kriterierne for streng beskyttelse. For havet kan højst 12 % betragtes som beskyttet og højst 4,1 % som strengt beskyttet.

figure icon

Billedtekst her