Biodiversitetskrisen
SUPPLERENDE MATERIALERIPBES Danmark har udviklet undervisningsmaterialer om biodiversitetskrisen, klimakrisen og de samfundsmæssige perspektiver heri.
Materialerne består af tre digitale hæfter, som hver belyser vigtige aspekter af biodiversitetskrisen. Hæfterne egner sig til biologiundervisning og til undervisning i samfundsfag eller andre relevante gymnasiefag, og de understøttes af introducerende videoer samt en lærervejledning.
Materialet kan anvendes i uddrag eller i sin helhed. De tre hæfter, de tilhørende videoer og lærervejledningen kan downloades gratis her.
IPBES (Den Internationale Platform for Biodiversitet og Økosystemtjenester) er oprettet som parallel til Klimakonventionens forskerpanel (IPCC) og har fokus på den globale biodiversitetskrise. Over 1.000 forskere fra langt hovedparten af verdens lande samarbejder i IPBES.