Biodiversiteten i danske skove

Figur 1. Tilstanden af skovene i EU (venstre) og i Danmark (højre). Data fra det Europæiske Miljøagentur (2020).

Kan downloades her.

Figur 2. Foretrukne levesteder for hhv. alle landlevende danske arter (A) og alle truede landlevende danske arter (B). Søjlernes mørke del viser andelen af arter, som udelukkende findes i den pågældende naturtype, mens den mørke del viser andelen af arter, som både lever i den pågældende naturtype og i en eller flere andre naturtyper. Figur fra rapporten Bevarelse af biodiversitet i de danske skove udgivet af CMEC i 2016.

Kan downloades her.

Figur 3. Fordelingen af arealanvendelsen i Danmark. Fra rapporten ’Fra tab til fremgang – beskyttet natur i Danmark i et internationalt perspektiv’ udgivet af Biodiversitetsrådet (2022).

Kan downloades her.

Figur 4. Arts-arealsammenhængen fortæller os, at jo større et område er, des flere arter vil der leve der.

Kan downloades her.

Figur 5. Den urørte skov giver levemuligheder for en række saproxyliske arter, det vil sige arter, som er afhængige af dødt træ eller træ under nedbrydning i forskellige stadier af deres liv. Billearten grøn pragttorbist er fx helt afhængig af råddent træ og hulrummene i gamle træer til sine æg og larver. Foto: Steen Drozd Lund. Lokation: Allindelille Fredskov.

Kan downloades her.

Figur 6. Habitat-heterogenitetssammenhængen fortæller os, at jo mere heterogent et habitat er (altså jo højere habitatdiversiteten er i et område), jo flere arter kan der findes i området. Arts-arealsammenhængen vil derfor placere sig højere oppe ad y-aksen, hvis habitatet er mere heterogent, fx hvis man har omdannet et skovområde fra dyrket skov til urørt skov.

Kan downloades her.

Figur 7. Hvordan vil en urørt skov se ud fra oven? I en produktionsskov (venstre) plantes træerne i lige rækker, mens den urørte skov (højre) er en mosaik af kronetræsdække, vådområder og lysåbne områder. En urørt skov er altså ikke helt dækket af høje træer med tætte trækroner (midten).

Kan downloades her.

Figur 8. Hypotesen om mellemstore forstyrrelser. Bemærk kurvens forløb, hvor biodiversiteten stiger ved små til mellemstore forstyrrelser, hvorefter den falder ved for store forstyrrelser.

Kan downloades her.