Hvad bestemmer antallet af arter i skoven?
DATABEHANDLING BIO C+B+AIntroduktion
Biodiversiteten i skovene bliver formet af mange forskellige processer. I denne øvelse skal du arbejde med to af de mønstre, som er med til at bestemme artsrigdommen – altså antallet af arter – i skovene: Arts-arealsammenhængenArts-arealsammenhængen fortæller os, at jo større et område Arts-arealsammenhængen fortæller os, at jo større et område er, des flere arter vil der leve der.Læs mere og habitat-heterogenitetssammenhængen.Habitat-heterogenitetssammenhængen fortæller os, at jo mere heHabitat-heterogenitetssammenhængen fortæller os, at jo mere heterogent et habitat er, jo flere arter kan der findes i området. Læs mere De to mønstre er så afgørende for hvor mange arter, der kan leve i et naturområde som skoven, at vi kalder dem for to af biodiversitetens grundlove eller naturlove.
Ved at arbejde med ægte forskningsdata fra Bøgeskovsprojektet skal du vise, om de to grundlove gælder for skovene i Danmark.
Du skal arbejde med én ud af disse fire grupper af organismer: Biller, svampe, fugle og planter.
Før du går i gang
- Se denne video om akkumuleret data.
- Download og åben den af de fire datapakker, som du skal arbejde med: Biller, svampe, fugle eller planter. Begge opgaver i øvelsen løses i den samme datapakke.
Opgave 1: Arts-arealsammenhængen
Sådan gør du
- Foretag relevant databehandling for at lave en arts-arealkurve for produktionsskov med akkumuleret areal på x-aksen og akkumuleret antal arter på y-aksen. Se evt. denne video for at lære, hvordan du laver et punktdiagram i Excel.
- Beskriv figuren.
- Forklar figuren. Sammenhold den evt. med figur 4 i fagteksten.
Opgave 2: Habitat-heterogenitetssammenhængen
Sådan gør du
- Foretag relevant databehandling for at tilføje en arts-arealkurve for urørt skov til figuren fra opgave 1. Se evt. denne video for at lære, hvordan du i Excel laver flere punktdiagrammer i den samme figur.
- Beskriv den samlede figur.
- Forklar den samlede figur. Sammenhold den evt. med figur 6 i fagteksten.
Om Bøgeskovsprojektet: Her kommer data fra
De data, som du arbejder med i denne aktivitet, kommer fra et forskningsprojekt ved navn Bøgeskovsprojektet. Formålet med projektet var undersøge, hvordan biodiversiteten ser ud i forskellige danske skove og at kortlægge forskellene i biodiversitet mellem produktionsskov og urørt skov.
Bøgeskovsprojektet undersøgte biodiversiteten i følgende forskellige danske skovområder: Rold (1 område), Silkeborg (1 område). Gråsten (1 område), Sorø (1 område), Møn (1 område) og Gribskov (5 områder).
I hver af de i alt 10 skovområder undersøgte man biodiversiteten i 4 individuelle plots på ca. 2-3 hektar. To af disse plots har været forskellige typer af produktionsskov, mens de to resterende plots har været urørt skov. I alt har Bøgeskovsprojektet altså undersøgt 40 forskellige lokaliteter i de ovennævnte danske skovområder.
Alle plots er blevet udvalgt, så de ligner hinanden så meget som muligt. Dette er blevet gjort, så plottene bedre kan sammenlignes med hinanden. Derfor er de plots, som er udvalgt fra de urørte skove, mindre varierede, end hvad man ellers kunne forvente i en urørt skov.
Bøgeskovsprojektet blev udført i årene 2014-2022 af forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet i samarbejde med Naturstyrelsen. Projektet blev ledt af lektor Jacob Heilmann-Clausen og professor Carsten Rahbek.