Hvordan sikrer vi biodiversiteten i Danmark?
Fag
Biologi
Antal normalsider
10,5
Skrevet af
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
Læseformål
Når du har læst teksten, skal du kunne:
- beskrive bevaringsstatus for arter og naturtyper i Danmark.
- redegøre for de primære årsager til, at biodiversiteten i Danmark er i tilbagegang.
- redegøre for de primære argumenter for at beskytte biodiversiteten.
- beskrive biodiversitetens biologiske grundbetingelser og redegøre for, hvorfor de er afgørende for at sikre biodiversiteten.
Indledning
Biodiversiteten er mangfoldigheden af liv her på Jorden. Det er diversiteten af arter,En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere deres generEt gen er et stykke af en organismes DNA, der fungerer som ”opEt gen er et stykke af en organismes DNA, der fungerer som ”opskrift” for noget i organismen – fx har vi mennesker gener, som definerer vores øjenfarve. Gener er arvelige fra forældre til afkom.Læs mere og de økosystemer,Et økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganiEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismer) i et område, og deres interaktioner med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være en skov, en bjergside, en savanne eller et tropisk koralrev.Læs mere som arterne er en del af (figur 1).
Biodiversiteten i Danmark er, ligesom i resten af verden, i hastig tilbagegang. Det skyldes, at mennesker i større og større grad påvirker Jordens økosystemer. Det resulterer i, at mange arter er truede eller allerede uddøde, og at størstedelen af Jordens naturlige økosystemer er forandrede eller decideret ødelagte.
Der er ingen tvivl om, at vi befinder os i en biodiversitetskrise, og at den skyldes menneskers aktiviteter.
På den baggrund har Danmark forpligtet sig på at sikre biodiversiteten ved at bidrage til EU’s biodiversitetsstrategi.EU’s biodiversitetsstrategi er en plan, som EU’s medlemslandEU’s biodiversitetsstrategi er en plan, som EU’s medlemslande – bl.a. Danmark – har forpligtet sig til at bidrage til. Strategiens mål er bl.a. at beskytte 30 % af land- og havarealet i EU, hvoraf 10 % skal være strengt beskyttet. Disse mål skal være opfyldt inden år 2030.Læs mere Her er målet at beskytte 30 % af vores areal til lands og i havet for at stoppe tabet af biodiversitet og vende det til fremgang. Danmark har også tiltrådt en tilsvarende aftale i FN under Biodiversitetskonventionen i 2022.
Men hvordan bærer vi os så ad med at beskytte 30 % af Danmarks areal? Hvis målet er at sikre biodiversiteten, hvor i landet skal de beskyttede arealer så placeres, og hvor store skal de være? Hvad betyder det overhovedet, at et naturområde er beskyttet? Det er netop, hvad denne tekst handler om.
Undervejs i teksten vil du blive præsenteret for biologisk viden om bl.a. plads, kvalitet og naturlige økologiske processer, som er afgørende for biodiversiteten.
Figur 1. Biodiversitet kan inddeles i tre niveauer: Genetisk diversitet (gul), artsdiversitet (blå) og økosystemdiversitet (rød). Man kan se på niveauerne hver for sig, men i mange situationer overlapper de, og det giver derfor mening at se på flere niveauer på én gang. Overlappet mellem artsdiversitet og genetisk diversitet kan fx handle om, at individer af forskellige arter har forskelligt DNA, mens overlappet mellem arts- og økosystemdiversitet kan omhandle, at områder med mange forskellige habitater også kan have et højt antal arter. Overlappet mellem genetisk diversitet og økosystemdiversitet kan handle om øget eller begrænset udveksling af gener pga. afgrænsning i et økosystem (bjerge, floder, m.m.).
TILLADELSE MANGLER! Foto: Julie Skotte
Danmarks biodiversitet er i tilbagegang
I forhold til, at Danmark er et relativt lille land, så findes her ret mange forskellige arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere. Vi kender til og har beskrevet flere end 37.000 arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere i Danmark, og vi ved, at der er flere tusinder af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere derude, som vi endnu ikke har registreret. Men arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs merene og deres levesteder har det, biologisk set, langt fra godt.
Hvis vi sammenligner Danmark med resten af landene i EU, så ligger Danmark i bunden, når det kommer til at passe på vores natur og biodiversitet. Størstedelen af både de hjemmehørendeEn hjemmehørende art er en art, som er naturligt forekommende, En hjemmehørende art er en art, som er naturligt forekommende, og som altså ikke er introduceret af mennesker.Læs mere danske arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere og de danske naturtyperNaturtyper er en måde at inddele naturen i afgrænsede naturomrNaturtyper er en måde at inddele naturen i afgrænsede naturområder, som har fælles træk med andre lignende naturområder. Eksempler på naturtyper er strandenge, vandløb eller bøgeskove.Læs mere er i såkaldt ugunstig bevaringstilstandNaturtyper inddeles i fire kategorier af kvalitetstilstande: ‘Naturtyper inddeles i fire kategorier af kvalitetstilstande: ‘Gunstig’ (god), ’Moderat ugunstig’ (mindre god), ’Stærkt ugunstig’ (dårlig) og ’Ukendt’.Læs mere (figur 2 til højre) – og der er ikke noget, som tyder på, at det går fremad.
På figurerne nedenfor kan du få et overblik over status på Danmarks biodiversitet, baseret på data fra centrale videnskabelige rapporter og dataindsamlinger.
Figur 2. Figur, som forklarer hvad gunstig/ugunstig bevaringstilstand er.
Hvorfor er Danmarks biodiversitet i tilbagegang?
Vi ved altså, at både arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkomDyrs unger.Dyrs unger.Læs mere. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkomDyrs unger.Dyrs unger.Læs mere (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere og økosystemerEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganiEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismer) i et område, og deres interaktioner med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være en skov, en bjergside, en savanne eller et tropisk koralrev.Læs mere i den danske natur er i biologisk ringe tilstand. Mange af dem er endda i kraftig tilbagegang. Men hvorfor er det sådan?
De to vigtigste årsager er:
1. At vi mennesker fylder for meget.
I flere århundreder har vi taget større og større arealer fra naturen og brugt dem på os selv. Vi bruger rigtig meget plads på at dyrke mad og dyrefoder på marker, på at dyrke træer, som vi fælder igen. Vi bruger også meget plads på at byer, veje og anden infrastruktur (se figur 2 ovenfor). Menneskers dominerende arealanvendelseArealanvendelse betegner den måde, mennesket bruger jordens oveArealanvendelse betegner den måde, mennesket bruger jordens overflade på, fx til formål som landbrug, byer, infrastruktur og skov.Læs mere betyder, at der ikke er nok plads til arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkomDyrs unger.Dyrs unger.Læs mere. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkomDyrs unger.Dyrs unger.Læs mere (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs merene, økosystemerEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganiEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismer) i et område, og deres interaktioner med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være en skov, en bjergside, en savanne eller et tropisk koralrev.Læs merene og deres naturlige processer.
2. At naturen mangler store, sammenhængende områder,Store, sammenhængende områder i naturen bør i følge BiodiverStore, sammenhængende områder i naturen bør i følge Biodiversitetsrådet som udgangspunkt være mindst 1.000 hektar (10 kvadratkilometer) og helst over 5.000 hektar (50 kvadratkilometer).Læs mere som er i god kvalitetNatur er i god kvalitet, når de naturlige, økologiske processeNatur er i god kvalitet, når de naturlige, økologiske processer frit kan udfolde sig, når området ikke påvirkes af presfaktorerMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere og når naturen er varieret.Læs mere.
Når vi mennesker bruger så meget plads, som vi gør, så efterlader vi kun små, fragmenteredeFragmenteret betyder opdelt og/eller adskilt.Fragmenteret betyder opdelt og/eller adskilt.Læs mere områder til naturen. Og menneskers aktiviteter – fx landbrug, industriel produktion eller fiskeri – skaber en række presfaktorerMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere (fx forurening eller klimaforandringer), som påvirker naturområderne negativt. Hvis en å fx får tilført store mængder af næringsstofbelastetNæringsstofbelastning er tilførslen af overskydende næringsstNæringsstofbelastning er tilførslen af overskydende næringsstoffer, primært kvælstof og fosfor, til fx søer, fjorde, åer og havet, primært fra gødning i landbruget og fra spildevand.Læs mere eller på anden måde forurenetVand kan være forurenet med fx overskydende næringsstoffer ellVand kan være forurenet med fx overskydende næringsstoffer eller med miljøfremmede kemikalier som pesticider fra landbruget eller andre kemikalier fra industrien.Læs mere vand fra landbrug eller industri, så påvirker det biodiversiteten negativt, fx fordi fisk, insekter eller andre organismer i åen ikke længere kan overleve eller få afkomDyrs unger.Dyrs unger.Læs mere.
Presfaktorer
Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer kan både være interne, hvis de foregår inde i selve naturområdet (fx når træer fældes i en skov), eller de kan være eksterne, hvis de finder sted udenfor og derefter trænger ind i naturområder fx ved forurening med kemikalier, som er udledt udenfor naturområdet.
De menneskeskabte presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere som har størst negative konsekvenser for naturen, er:
Menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer som træ, fisk eller råstoffer fjerner vigtigt indhold fra naturlige økosystemer.Et økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganiEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismer) i et område, og deres interaktioner med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være en skov, en bjergside, en savanne eller et tropisk koralrev.Læs mere
Forurening med:
- næringsstoffer, primært kvælstof (N)Kvælstof, et grundstof med betegnelsen N for nitrogen, er et afKvælstof, et grundstof med betegnelsen N for nitrogen, er et afgørende næringsstof for planters vækst, fordi det indgår i proteiner og DNA. Derfor er der altid kvælstof i gødning.Læs mere og fosfor (P)Fosfor, et grundstof med betegnelsen P, er et essentielt grundstFosfor, et grundstof med betegnelsen P, er et essentielt grundstof for alt liv, fordi det bl.a. indgår i DNA og RNA. Derfor er der altid fosfor i gødning.Læs mere fra spildevand og overskydende gødning fra landbruget.
- miljøfremmede stoffer, fx kemikalier fra industriel produktion eller pesticiderPesticider er kemiske sprøjtegifte, som særligt bruges i landbPesticider er kemiske sprøjtegifte, som særligt bruges i landbruget og i haver til at bekæmpe fx bekæmpe ukrudt og insekter.Læs mere fra landbruget.
Invasive arter, som ikke er hjemmehørendeEn hjemmehørende art er en art, som er naturligt forekommende, En hjemmehørende art er en art, som er naturligt forekommende, og som altså ikke er introduceret af mennesker.Læs mere i Danmark, og som har negativ effekt på de naturlige økosystemer,Et økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganiEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismer) i et område, og deres interaktioner med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være en skov, en bjergside, en savanne eller et tropisk koralrev.Læs mere kan gøre kvaliteten af naturområder dårligere.
Klimaforandringer: Menneskeskabte klimaforandringer kan presse naturen og biodiversiteten, særligt i fremtiden og i kombination med andre presfaktorer.
Giftsprøjtning i en kornmark ved Næstved. Foto: Jakob Damborg/NatureEyes.
Hvorfor skal vi beskytte biodiversiteten i Danmark?
I 2022 underskrev 196 af verdens lande, heriblandt Danmark, den såkaldte Kunming-Montreal-aftale om biodiversitet. Med aftalen blev landene bl.a. enige om at gøre en indsats for at bevare alle Jordens arter, fordi de har ret til at være her side om side med mennesker – hvad enten de er til gavn for os eller ej. Det, som kaldes arternes egenværdi, er altså også det vigtigste argument for at beskytte biodiversiteten. Vi deler nemlig jordkloden med alle andre arter og økosystemer, som har været her i mange millioner af år, og de har fortsat ret til at være her. Det har vi mennesker et moralsk og etisk ansvar for at sikre.
En stor del af biodiversiteten på Jorden bidrager også med en nytteværdi. Nytteværdien handler om, at biodiversiteten har betydning for vores liv og samfund via de såkaldte økosystemtjenester,Økosystemtjenester er de goder, vi får gratis fra naturen. DetØkosystemtjenester er de goder, vi får gratis fra naturen. Det er fx mad og tømmer, regulering af klima, ilt så vi kan trække vejret samt renset og derfor rent drikkevand, naturoplevelser og mental afslapning.Læs mere som vi mennesker er afhængige af.
Fx er fiskene i havet en del af biodiversiteten, men de udgør på samme tid en værdifuld naturressource for os mennesker som fødevarer. Havets bestande af fisk er en økosystemtjeneste, der understøtter vores samfund og levevis.
Det samme er de insekter, der bestøverBestøvning er, når pollen overføres fra en blomsts hanlige deBestøvning er, når pollen overføres fra en blomsts hanlige del (støvdrager) til den hunlige del (støvfang), hvilket frøer til, at planter kan formere sig, sætte frø og danne frugter. Processen sker primært via insekter.Læs mere planterne, som vi mennesker dyrker og spiser. Eller biodiversiteten i jorden – fx planternes rødder, mikroorganismerneMikroorganismer er et samlet begreb for organismer, der kun kan Mikroorganismer er et samlet begreb for organismer, der kun kan ses under forstørrelse med fx en lup eller et mikroskop. Mikroorganismer er bl.a. virus, bakterier, encellede alger, encellede dyr eller mikroskopiske svampe. Læs mere og bakterierne – der er med til at rense vores drikkevand, når det siver ned gennem jorden. Det er alt sammen gratis tjenester, som biodiversiteten giver os.
Men disse økosystemtjenester fungerer kun så længe, at økosystemerne fungerer. Fiskene i havet bliver fx kun ved med at være der, hvis vi ikke overfisker,Overfiskeri er, når man fisker så mange fisk, at der ikke er nOverfiskeri er, når man fisker så mange fisk, at der ikke er nok voksne fisk tilbage til at reproducere og opretholde en sund fiskebestand.Læs mere og de insekter, som bestøverBestøvning er, når pollen overføres fra en blomsts hanlige deBestøvning er, når pollen overføres fra en blomsts hanlige del (støvdrager) til den hunlige del (støvfang), hvilket frøer til, at planter kan formere sig, sætte frø og danne frugter. Processen sker primært via insekter.Læs mere planterne og gavner landbruget, forsvinder, hvis vi sprøjter med for mange insekticider.Insekticider er de kemiske midler, som bruges til at dræbe inseInsekticider er de kemiske midler, som bruges til at dræbe insekter i landbrug og haver.Læs mere
I Danmark er nogle af de vigtige økosystemtjenester fx rensning af vores drikkevand, lagring af kulstof (carbon)Kulstoflagring er den proces, som fjerner kuldioxid fra atmosfæKulstoflagring er den proces, som fjerner kuldioxid fra atmosfæren og binder den i fx træ- og plantemateriale via fotosyntesen.Læs mere i fx skov samt tilbageholdelse af næringsstofferNår der her nævnes næringsstoffer er der primært tale om fosNår der her nævnes næringsstoffer er der primært tale om fosfor (P) og kvælstof (N). Begge dele findes i høje koncentrationer i gødning fra landbruget, fordi næringsstofferne er essentielle for plantevækst.Læs mere fra landbruget til vandmiljøet.
Derudover er en mangfoldig natur med til at give os mennesker glæde og livskvalitet, fx når vi går en tur i skoven, bader på stranden eller dyrker friluftsinteresser som vandring eller sejlads i naturen. Det er oplevelser, som vi nyder, og som derfor er værdifulde for os – og som også værdsættes af turister.
Derudover har biodiversiteten i kraft af de mange økosystemtjenester en enorm økonomisk betydning. Faktisk kommer op mod halvdelen af verdens bruttonationalprodukt (BNP)Bruttonationalprodukt (BNP) er værdien af et lands årlige prodBruttonationalprodukt (BNP) er værdien af et lands årlige produktion, beregnet som værdien af den samlede produktion af varer og tjenesteydelser minus værdien af de anvendte råvarer.Læs mere direkte fra naturen. Vores samfundsøkonomi afhænger altså også af, at Jordens naturlige økosystemer er velfungerende.
Hvad er betingelserne for at sikre biodiversitet i Danmark?
Forskere har i århundreder arbejdet på at forstå fordelingen af livet på Jorden. Det har skabt et solidt fundament af biologifaglig viden om de betingelser, som er med til at opretholde og sikre biodiversiteten.
Hvis vi gerne vil sikre Danmarks biodiversitet på lang sigt, og altså vende mange års tilbagegang til fremgang, så er det vigtigt, at vi forstår disse betingelser – og at vi anvender dem, når vi fx skal udvælge hvilke dele af den danske natur, som bør beskyttes.
Sandløberen søger føde blandt skaller af knivmusling.
Plads
Den første betingelse for sikringen af biodiversitet er plads. Hvis et naturen ikke får plads nok, så kan biodiversiteten ikke trives. Det ved vi fra en af biodiversitetens grundlove: Arts-arealsammenhængen.Arts-arealsammenhængen fortæller os, at jo større et område Arts-arealsammenhængen fortæller os, at jo større et område er, des flere arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere vil der leve der.Læs mere
Arts-arealsammenhængen beskriver, at der er en stærk positiv sammenhæng mellem et naturområdes størrelse og det antal arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere, som lever der (figur 8).
Det hænger bl.a. sammen med, at når et område stiger i areal, så stiger også sandsynligheden for, at individer fra forskellige arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere rent tilfældigt forekommer på arealet. Et stort naturområde vil også indeholde flere forskellige levesteder end et lille naturområde, og hvert levested har unikke arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere. Mange arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere har også brug for store levesteder for fx at finde nok føde og overleve.
Plads er derfor helt afgørende for biodiversitet. Forskerne vurderer, at et beskyttet naturområde som udgangspunkt bør være mindst 1.000 hektar stort – det svarer til 1.400 fodboldbaner eller størrelsen på Skanderborg by – men helst 5.000 hektar eller større, hvis økosystemerne skal kunne opretholde sig selv uden aktiv hjælp fra os mennesker.
Figur 8. Arts-arealsammenhængen er en af biodiversitetsens grundlove. Den fortæller os, at jo større et område er, des flere arter vil der leve der.
Hvad hvis et naturområde er for småt?
En af grundene til, at plads er så vigtig for biodiversiteten, er, at naturområder ikke kan opretholde levedygtige populationerEn population er en gruppe af individer af samme art, som får aEn population er en gruppe af individer af samme art, som får afkom med hinanden og som derfor udveksler genetisk materiale med hinanden.Læs mereEn population er levedygtig, når den over tid kan opretholde siEn population er levedygtig, når den over tid kan opretholde sig selv.Læs mere af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere, hvis områderne er for små. Det handler om sink- og sourceområder, naturtæthed og mindste levedygtige population.
Et for lille naturområde ender nemlig som et såkaldt sink-område.Et sink-område er et naturområde, som er for lille til, at artEt sink-område er et naturområde, som er for lille til, at arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere kan overleve på lang sigt.Læs mere I sink-områder kan arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere ikke overleve på lang sigt. I stedet indvandrer de fra såkaldte source-områder,Et source-område er et naturområde, som er stort nok til, at aEt source-område er et naturområde, som er stort nok til, at arter godt kan overleve på lang sigt.Læs mere hvor der findes store populationerEn population er en gruppe af individer af samme art, som får aEn population er en gruppe af individer af samme art, som får afkom med hinanden og som derfor udveksler genetisk materiale med hinanden.Læs mere,En population er en gruppe af individer af samme art, som får aEn population er en gruppe af individer af samme art, som får afkom med hinanden og som derfor udveksler genetisk materiale med hinanden.Læs mere som rent faktisk er levedygtige (figur 9). Eksempler på sink-områder, som er for små til at opretholde levedygtige populationerEn population er en gruppe af individer af samme art, som får aEn population er en gruppe af individer af samme art, som får afkom med hinanden og som derfor udveksler genetisk materiale med hinanden.Læs mereEn population er levedygtig, når den over tid kan opretholde siEn population er levedygtig, når den over tid kan opretholde sig selv.Læs mere, kan være altankasser eller en blomsterstribe mellem to marker.
Arternes overlevelse er også helt afhængig af, at de har mulighed for at sprede sig naturligt mellem levestederne. Det kan man give arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs merene mulighed for med en høj naturtæthed,Naturtæthed er en betegnelse for tætheden af naturområder. NNaturtæthed er en betegnelse for tætheden af naturområder. Når gode naturområder ligger tæt på hinanden, så er naturtætheden høj.Læs mere hvor gode naturområder er placeret tæt sammen, eller vha. enkelte store og sammenhængende naturområderStore, sammenhængende områder i naturen bør i følge BiodiverStore, sammenhængende områder i naturen bør i følge Biodiversitetsrådet som udgangspunkt være mindst 1.000 hektar (10 kvadratkilometer) og helst over 5.000 hektar (50 kvadratkilometer).Læs mere (fx en stor skov), som kan fungere som sourceområder.
I små naturområder vil populationsstørrelsernePopulationsstørrelse betegner antallet af individer i en populaPopulationsstørrelse betegner antallet af individer i en population.Læs mere også være mindre, end de er i større områder. Og små populationerEn population er en gruppe af individer af samme art, som får aEn population er en gruppe af individer af samme art, som får afkom med hinanden og som derfor udveksler genetisk materiale med hinanden.Læs mere har generelt en dårligere chance for at overleve på lang sigt. Hvis antallet af individer falder til under en vis grænse, så kan populationen ikke længere opretholde sig selv, og så vil den med tiden uddø fra området. Denne grænse kaldes i biologien for den mindste levedygtige population.Den mindste levedygtige population betegner den minimale populatDen mindste levedygtige population betegner den minimale populationsstørrelse som det kræves for, at en population kan overleve og opretholde sig selv på lang sigt. Hvis antallet af individer falder til under denne grænse, så kan populationen ikke længere opretholde sig selv, og så vil den med tiden uddø fra området.Læs mere
For at sikre, at arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs merene kan overleve på langt sigt, er det altså vigtigt, at naturområdernes areal også er stort nok til, at populationerEn population er en gruppe af individer af samme art, som får aEn population er en gruppe af individer af samme art, som får afkom med hinanden og som derfor udveksler genetisk materiale med hinanden.Læs merene kan blive større end den mindste levedygtige population.Den mindste levedygtige population betegner den minimale populatDen mindste levedygtige population betegner den minimale populationsstørrelse som det kræves for, at en population kan overleve og opretholde sig selv på lang sigt. Hvis antallet af individer falder til under denne grænse, så kan populationen ikke længere opretholde sig selv, og så vil den med tiden uddø fra området.Læs mere
Figur 9. I et stort source-område, fx en stor og sammenhængende skov, kan populationer blive levedygtige (store nok til at overleve på lang sigt). Men i sink-områder kan arter ikke overleve på lang sigt, fordi områderne er for små. I stedet indvandrer individer fra sourceområder til sink-områder.
TILLADELSE MANGLER TILLADELSE MANGLER! Plads er en betingelse for sikring af biodiversitet. Når naturområder er for små, som ved dette lille trekantede områder af træer ved Lammefjorden i Odsherred, kan de ikke opretholde levedygtige bestande. Foto: Rune Johansen.
Kvalitet af naturen
Mere plads er ikke i sig selv nok, hvis biodiversiteten skal sikres. Det er også en betingelse, at kvaliteten af naturen er høj. Men hvornår er den det?
Naturområder af høj kvalitet er områder, hvor:
- De naturlige økologiske processerNaturlige økologiske processer betegner de processer, som helt Naturlige økologiske processer betegner de processer, som helt naturligt finder sted i forskellige økosystemer, fx græsning og naturlig tilstedeværelse af vand.Læs mere kan udfolde sig uforstyrret af mennesker, fx at vand kan flyde frit uden at blive drænet.Dræning foregår ved, at man anlægger grøfter i landskabet, dDræning foregår ved, at man anlægger grøfter i landskabet, der trækker vandet ud af jorden, så den bliver tør nok til, at man kan dyrke træer.Læs mere
- Der ikke er minimal påvirkning af udefrakommende presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere fx forurening.
- Naturen er varieret (heterogenHeterogent betyder varierende eller forskelligartet.Heterogent betyder varierende eller forskelligartet.Læs mere) og indeholder forskellige strukturer og levesteder.
Naturlige økologiske processer
Der findes en række naturlige økologiske processerNaturlige økologiske processer betegner de processer, som helt Naturlige økologiske processer betegner de processer, som helt naturligt finder sted i forskellige økosystemer, fx græsning og naturlig tilstedeværelse af vand.Læs mere, som skal være til stede for at sikre kvaliteten i velfungerende økosystemer.Et økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganiEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismer) i et område, og deres interaktioner med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være en skov, en bjergside, en savanne eller et tropisk koralrev.Læs mere Det er forskelligt fra økosystem til økosystem, hvilke økologiske processer, der finder sted. Eksempler på naturlige, økologiske processer i et økosystem kan være:
- Naturlig hydrologi: Vand i naturområder som moser, åer, vandløb, søer eller skove bevæger sig frit og naturligt, uden at mennesker fx drænerDræning foregår ved, at man anlægger grøfter i landskabet, dDræning foregår ved, at man anlægger grøfter i landskabet, der trækker vandet ud af jorden, så den bliver tør nok til, at man kan dyrke træer.Læs mereDræning foregår ved, at man anlægger grøfter i landskabet, dDræning foregår ved, at man anlægger grøfter i landskabet, der trækker vandet ud af jorden, så den bliver tør nok til, at man kan dyrke træer.Læs mere jorden eller spærrer vandløb. Vandet er med til at skabe varierede levesteder til gavn for mange forskellige arter både over og under vandet.
- Vind og havstrøm: Væltede træer efter storme skaber lysninger, hvor små planter i skovbunden kan trives, og de døde træer er levested for svampe og insekter. I havet skaber stærke havstrømme varieret havbund og transporterer næringsstofferNår der her nævnes næringsstoffer er der primært tale om fosNår der her nævnes næringsstoffer er der primært tale om fosfor (P) og kvælstof (N). Begge dele findes i høje koncentrationer i gødning fra landbruget, fordi næringsstofferne er essentielle for plantevækst.Læs mere, ilt og organismer, samt deres æg og larver, over lange afstande.
- Ild: Periodevise brande i naturområder kan, ligesom vinden, skabe variation fx i form af lysninger og derudover frigøre næringsstofferNår der her nævnes næringsstoffer er der primært tale om fosNår der her nævnes næringsstoffer er der primært tale om fosfor (P) og kvælstof (N). Begge dele findes i høje koncentrationer i gødning fra landbruget, fordi næringsstofferne er essentielle for plantevækst.Læs mere til andre planter og organismer i jorden.
- Græssere og rovdyr: Store dyr opretholder lysninger og varierede strukturer i landskabet gennem græsning, og rovdyr er bl.a. med til at sikre, at enkelte arter ikke dominerer.
Collage naturlige økologiske processer. billedtekst her
Minimale presfaktorer
Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere som gør kvaliteten af naturen dårligere (se tidligere boks). Derfor er det afgørende for naturens kvalitet, at presfaktorerne minimeres eller helt fjernes – både de interneInterne presfaktorer betyder de presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere som sker inden forInterne presfaktorer betyder de presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere som sker inden for et naturområde eller økosystem, fx når træer midt i en skov fældes.Læs mere og de eksterne.Eksterne presfaktorer betyder de presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere som finder sted uEksterne presfaktorer betyder de presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere som finder sted uden for et naturområde eller økosystem, men som alligevel påvirker naturen negativt, fordi effekterne slipper ind i naturområdet udefra. En ekstern presfaktor er fx forurening fra omkringliggende landbrugs- eller industriområder.Læs mere
Ved at beskytte naturen imod menneskelige aktiviteter, fx landbrug, skovbrug, fiskeri eller industriel forurening, kan de skadelige presfaktorer reduceres eller helt fjernes.
De interneInterne presfaktorer betyder de presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere som sker inden forInterne presfaktorer betyder de presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere som sker inden for et naturområde eller økosystem, fx når træer midt i en skov fældes.Læs mere presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere fx fældning af træer i skove eller overfiskeri i havet, kan fjernes vha. juridiske beskyttelser af naturområder. På den måde bliver det forbudt at udføre skadelige handlinger inde i selve det beskyttede naturområde.
De eksterne presfaktorerEksterne presfaktorer betyder de presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere som finder sted uEksterne presfaktorer betyder de presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere som finder sted uden for et naturområde eller økosystem, men som alligevel påvirker naturen negativt, fordi effekterne slipper ind i naturområdet udefra. En ekstern presfaktor er fx forurening fra omkringliggende landbrugs- eller industriområder.Læs mere kan være sværere at beskytte biodiversiteten imod. Det drejer sig fx om forurening med pesticiderPesticider er kemiske sprøjtegifte, som særligt bruges i landbPesticider er kemiske sprøjtegifte, som særligt bruges i landbruget og i haver til at bekæmpe fx bekæmpe ukrudt og insekter.Læs mere og næringsstoffer,Når der her nævnes næringsstoffer er der primært tale om fosNår der her nævnes næringsstoffer er der primært tale om fosfor (P) og kvælstof (N). Begge dele findes i høje koncentrationer i gødning fra landbruget, fordi næringsstofferne er essentielle for plantevækst.Læs mere som ledes via regnvand fra landbrugets marker og ud i den omkringliggende natur. Her trænger presfaktorerne altså ind i naturområderne udefra. Hvis man vil sikre biodiversiteten, er det altså vigtigt at placere beskyttede naturområder i stor nok afstand fra presfaktorer.
Heterogenitet
Et områdes artsrigdomArtsrigdom betyder antal arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere.Artsrigdom betyder antal arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere.Læs mere stiger, jo mere heterogentHeterogent betyder varierende eller forskelligartet.Heterogent betyder varierende eller forskelligartet.Læs mere området er. Denne positive sammenhæng, kendt som habitat-heterogenitetssammenhængen,Habitat-heterogenitetssammenhængen beskriver, at et områdes arHabitat-heterogenitetssammenhængen beskriver, at et områdes artsrigdom og biodiversitet er højere, jo mere heterogent området er. Læs mere er en af biodiversitetens grundlove (figur 10).
Sammenhængen kan forklares ved, at en høj heterogenitet medfører en bred vifte af forskellige levesteder. Og jo flere miljøforhold og levesteder der findes i et område, jo flere arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere kommer til.
En traditionel produktionsskov eller en dyrket mark er eksempler på områder med meget lav heterogenitet.Heterogent betyder varierende eller forskelligartet.Heterogent betyder varierende eller forskelligartet.Læs mere Disse områder er stort set helt homogeneHomogent betyder ensartet.Homogent betyder ensartet.Læs mere og derfor også i dårlig biologisk kvalitet. Af den grund er der heller ikke mange arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere, som trives der. Omvendt vil man i en urørt skovSkov, hvor træproduktion er ophørt, og skovens naturlige proceSkov, hvor træproduktion er ophørt, og skovens naturlige processer får lov at foregå uden menneskelig indblanding.Læs mere eller i et varieret og lysåbent naturområde kunne finde et væld af arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere, som trives i disse områders heterogene landskaber. Høj heterogenitet er altså helt afgørende for høj kvalitet af et naturområde.
Figur 10. Habitat-heterogenitetssammenhængen fortæller os, at jo mere heterogent et habitat er, jo flere arter kan der findes i området. Hvis man fx omlægger en traditionel produktionsskov til urørt skov, hvor skovdrift og menneskelige forstyrrelser ophører, så vil skovens heterogenitet stige, og det vil medføre, at flere arter kommer til.
Plads + kvalitet = Økologisk integritet
De danske naturområder skal altså både være store og i god kvalitet, hvis biodiversiteten skal sikres. På den måde bliver de nemlig velfungerende nok til, at den naturlige biodiversitet kan trives og opretholdes, at arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mereneEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere kan forekomme i store, levedygtige populationer,En population er levedygtig, når den over tid kan opretholde siEn population er levedygtig, når den over tid kan opretholde sig selv.Læs mere og at de naturlige økologiske processerNaturlige økologiske processer betegner de processer, som helt Naturlige økologiske processer betegner de processer, som helt naturligt finder sted i forskellige økosystemer, fx græsning og naturlig tilstedeværelse af vand.Læs mere i et naturområde opretholdes – også på lang sigt.
Biodiversitetsforskere bruger begrebet økologisk integritetØkologisk integritet = Plads + kvalitet. Når naturområder fåØkologisk integritet = Plads + kvalitet. Når naturområder får meget plads og høj kvalitet, så har de også økologisk integritet.Læs mere om naturområder, som både har plads og kvalitet. Økologisk integritet kan altså beskrives med formlen: .
Økologisk integritet er helt afgørende, hvis tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang. Derfor bevæger biodiversitetsforskere i dag sig også væk fra kun at fokusere på at beskytte konkrete, sjældne arterEn art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en En art kan defineres på flere måder. I biologien defineres en art ofte som individer, der sammen kan reproducere og få frugtbart afkom. Alle hunde er samme art, fordi blandingsracer godt kan få hvalpe – men heste og æsler er to forskellige arter, fordi deres afkom (muldyret) ikke selv kan reproducere. Andre definitioner på begrebet ’art’ er fx baseret på evolutionære processer.Læs mere til i stedet at fokusere på at sikre den økologiske integritet af økosystemerneEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganiEt økosystem er alt det levende (fx planter, dyr og mikroorganismer) i et område, og deres interaktioner med områdets ikke-levende elementer som fx vand, jordbundens kemi eller vejret. Et økosystem kan fx være en skov, en bjergside, en savanne eller et tropisk koralrev.Læs mere både på land og i havet.
Hvor i Danmark sikrer vi bedst biodiversiteten?
Når vi i Danmark skal vælge hvilke områder, vi vil lave til beskyttet natur for at sikre biodiversiteten, så er det vigtigt, at områdernes placering bliver overvejet grundigt (figur 11).
Der kunne potentielt laves rigtig mange forskellige områder med økologisk integritetØkologisk integritet = Plads + kvalitet. Når naturområder fåØkologisk integritet = Plads + kvalitet. Når naturområder får meget plads og høj kvalitet, så har de også økologisk integritet.Læs mere i Danmark. Men det betyder ikke, at alle disse områder vil skabe ens værdi for biodiversiteten. Derfor er vi nødt til at prioritere og udvælge de naturområder, hvor den biodiversitetsmæssig værdi er størst. Det er altså ikke lige meget, hvilke dele af vores arealer, vi laver til natur, for biodiversitetspotentialet er ikke lige stort i alle dele af landet.
Når vi har som mål at sikre biodiversiteten, så får vi mest biodiversitetsmæssig værdi ved at lave natur i områder, hvor:
- Biodiversiteten i forvejen er højere end andre steder
- Den natur, som allerede findes, er i god kvalitet
- Der i forvejen findes naturområder, som enten er relativt store eller hvor naturtæthedenNaturtæthed er en betegnelse for tætheden af naturområder. NNaturtæthed er en betegnelse for tætheden af naturområder. Når gode naturområder ligger tæt på hinanden, så er naturtætheden høj.Læs mere er høj
Ved at udvælge naturområdernes placering ud fra disse punkter sikrer vi biodiversiteten så effektivt som muligt – og på den måde kan vi opnå størst mulig biodiversitetsmæssig effekt.
Figur 11. Eksempler på kort, som biodiversitetsforskere arbejder med for grundigt at overveje og prioritere naturområder til biodiversitet. Figurer fra rapporten ”Mere, bedre og større natur i Danmark – hvor, hvordan og hvor meget?” af Anders Højgård Petersen m.fl., udgivet i 2024.
Biodiversiteten skal også være sikret i fremtiden
Jo længere tid et naturområde får lov til at være uforstyrret af menneskelige aktiviteter, jo bedre er det for biodiversiteten. Naturområder – særligt de helt nye af slagsen, fx en nyplantet skov – opnår nemlig ikke deres fulde biodiversitetspotentiale fra den ene dag til den anden. Det tager tid.
Derfor er kontinuitetKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skal have tid til at stå urørt hen uden menneskelige afbrydelser.Læs mere vigtig for biodiversiteten, for det giver naturområderne tid til at udvikle heterogenitet og varierede levesteder, og fordi det giver arterne tid til at sprede sig.
Derfor er det afgørende, at vi sikrer kontinuitetKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skal have tid til at stå urørt hen uden menneskelige afbrydelser.Læs mereen der, hvor biodiversiteten skal sikres. Den bedste måde vi kan gøre det på, er ved at beskytte naturområderne juridisk – altså med en form for bindende lovgivning. Juridisk beskyttelse betyder i praksis, at når først et naturområde er blevet beskyttet, så går man ikke bare ud og driver landbrug eller bygger byer i området et par år efter. Med beskyttelsen giver vi altså naturen kontinuitetKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skal have tid til at stå urørt hen uden menneskelige afbrydelser.Læs mere.
I baggrunden af dette billede ses Draved Skov i Sønderjylland. Dele af skoven har været fredet siden midten af 1900-tallet, og fra år 2000 har skoven været beskyttet som urørt skov. Det giver skoven tid – kontinuitet – til at udvikle sig helt naturligt. Men skoven er omringet af landbrugsmarker, som grænser helt op til skovkanten. Hver år bliver markerne pløjet op for at forberede jorden på at blive dyrket på ny. Skovens beskyttelse er altså et eksempel på kontinuitet i naturen, hvorimod dyrkningen på markerne er et eksempel på stort set ingen kontinuitet. Foto: Emma Emilie Andersen.
Hvad er beskyttet natur? OBS. INGEN ORDFORKLARINGER
Når vi siger, at et naturområde i Danmark er ”beskyttet”, så kan det faktisk betyde flere forskellige ting. Det skyldes, at Danmark har indført en række forskellige beskyttelsesordninger, som indeholder forskellige kriterier, formål og regler.
Eksisterende beskyttelsesordninger
I Danmark kan arealer, alt afhængigt af om de er på land, i ferskvand eller i havet, for eksempel beskyttes som Natura 2000-områder, via fredninger, som vildtreservater, vha. Naturbeskyttelseslovens § 3, via klitfredninger, som urørt skov, som naturnationalparker eller hvis de er ejede af almene fonde med naturformål. I havet findes desuden havstrategiområder, og i nogle havområder er der forbud mod fiskeri med bundtrawl.
En del af disse områder indeholder natur i god kvalitet, men for mange af områderne er beskyttelsesordningerne ikke noget, som i realiteten sikrer deres naturkvalitet. For eksempel bruges en del Natura 2000-arealer også til landbrug eller skovbrug.
EU’s kriterier for beskyttet natur
Danmark har forpligtet sig på at bidrage til EU’s biodiversitetsstrategi om at beskytte 30 % af arealet til lands og i havet, hvoraf 10 % skal være strengt beskyttet. Ifølge Biodiversitetsrådet bør vi bruge Europakommissionens kriterier for beskyttet og strengt beskyttet natur, når vi vurderer, om et naturområde rent faktisk er beskyttet i praksis.
Kriterierne for beskyttet natur er bl.a., at naturområdet er sikret en landvarig juridisk beskyttelse, at man har identificeret og beskrevet områdets naturværdier[EA1] samt hvad der skal til for at beskytte dem, og at man overvåger naturområdet løbende for bedst muligt at bevare dets biodiversitet. For strengt beskyttet natur er der desuden kriterier om, at de naturlige økologiske processer skal være uforstyrrede og at den økologiske integritet skal bevares.
Danmark lever lige nu ikke op til EU’s kriterier for beskyttet natur
På trods af, at 16,1 % af Danmarks landareal og 29,1 % af Danmarks hav på papiret er beskyttet gennem en af de adskillige beskyttelsesordninger beskrevet ovenfor, så vurderede Biodiversitetsrådet i 2022, at det kun er 2,3 % af Danmarks landareal, som rent faktisk kan vurderes til at være beskyttet ud fra Europakommissionens kriterier. Intet (0 %) af Danmarks landareal opfylder kriterierne for streng beskyttelse. For havet kan højst 12 % betragtes som beskyttet og højst 4,1 % som strengt beskyttet.
Biodiversitet kender ikke til landegrænser
I denne tekst har vi fokuseret på, hvordan vi bedst sikrer biodiversiteten i Danmark. Danmark er et relativt lille land, men her findes alligevel et væld af arter. Artsrigdommen i Danmark skyldes, at vores natur består af arter fra tre såkaldte geografiske økoregioner (figur 12).
Placering midt mellem tre forskellige økoregioner viser os samtidigt, at Danmark ikke er biologisk isoleret fra resten af verden. Både på land, igennem luften og i havet deler vi arter og økosystemer med vores nabolande.
Figur 12 Kort, der viser de tre geografiske økoregioner, som de danske arter er en del af: den boreale, den atlantiske og den kontinentale region.
Fx bevæger fisk og andre havdyr sig frit på tværs af landegrænser og regioner. Den blåfinnede tun kommer til Danmarks farvande for at æde i sensommeren, efter de har gydtFisk gyder, når de lægger æg (rogn) eller frigiver sæd.Fisk gyder, når de lægger æg (rogn) eller frigiver sæd.Læs mere i enten Middelhavet eller i Atlanterhavet ved sommerens begyndelse. En rejse på flere tusind kilometer.
På samme måde er der hvert år millioner af fugle – bl.a. landsvaler, grågæs og fiskeørne – som ynglerAt yngle betyder at formere sig.At yngle betyder at formere sig.Læs mere i Danmark (eller længere nordpå) om sommeren og trækker sydpå om vinteren til deres overvintringspladser.Områder, hvor fugle tilbringer vinteren.Områder, hvor fugle tilbringer vinteren.Læs mere Naturtyper og økosystemer ophører heller ikke med at eksistere, når de møder en politisk landegrænse – fx fortsætter VadehavetVadehavet er et naturområde langs kysten fra Esbjerg og helt tiVadehavet er et naturområde langs kysten fra Esbjerg og helt til Holland. Området er kendetegnet ved helt særlige tidevandsforhold, som er med til at præge det unikke dyre- og planteliv ved Vadehavet.Læs mere i Sydvest- og Sønderjylland videre ned gennem Tyskland og helt til Holland.
Biodiversiteten kender altså ikke til landegrænser.
Billedtekst her
Derfor er det ikke nok, at sikre biodiversiteten i Danmark. Vi er som samfund også nødt til at sikre biodiversiteten på regionalt og globalt plan. For det hele hænger sammen, og Danmarks natur er også påvirket af presfaktorer,Menneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabtMenneskers aktiviteter på land og i havet har i mange år skabt forskellige presfaktorer, som gør kvaliteten af naturområder dårligere. Presfaktorer er fx menneskers direkte udnyttelse af naturens ressourcer eller forurening.Læs mere som stammer fra helt andre steder i verden. Fx drivhusgasser, som har en global effekt, uanset hvilket land der udleder dem.
Det er netop også en af grundene til, at EU har vedtaget den fælles biodiversitetsstrategi,EU’s biodiversitetsstrategi er en plan, som EU’s medlemslandEU’s biodiversitetsstrategi er en plan, som EU’s medlemslande – bl.a. Danmark – har forpligtet sig til at bidrage til. Strategiens mål er bl.a. at beskytte 30 % af land- og havarealet i EU, hvoraf 10 % skal være strengt beskyttet. Disse mål skal være opfyldt inden år 2030.Læs mere hvor formålet er at vende tabet af biodiversitet til fremgang ved at beskytte 30 % af EU’s land- og havareal. Men endnu mangler målene at blive ført ud i virkeligheden. Her er det helt afgørende, at beslutningerne om, hvor og hvordan man vil nå op på de 30 %, tager udgangspunkt i biologisk viden om, hvordan naturen og biodiversiteten rent faktisk fungerer.
Vi kender betingelserne for at sikre biodiversiteten: Mere plads og bedre kvalitet (økologisk integritetØkologisk integritet = Plads + kvalitet. Når naturområder fåØkologisk integritet = Plads + kvalitet. Når naturområder får meget plads og høj kvalitet, så har de også økologisk integritet.Læs mere), samt at naturområders placeres rigtigt, og at de beskyttes juridisk.
Forestil dig, at vi udpegede store, sammenhængende naturområderStore, sammenhængende områder i naturen bør i følge BiodiverStore, sammenhængende områder i naturen bør i følge Biodiversitetsrådet som udgangspunkt være mindst 1.000 hektar (10 kvadratkilometer) og helst over 5.000 hektar (50 kvadratkilometer).Læs mere i god kvalitet og gav dem ro og kontinuitetKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skKontinuitet betyder her ’uafbrudt tid’: At skovområderne skal have tid til at stå urørt hen uden menneskelige afbrydelser.Læs mere i århundreder – hvilken natur og biodiversitet ville vi så kunne få? Eller forestil dig modsat, at vi lader være med at handle ud fra vores biologiske viden – hvad er det så, vi står til at miste? Det er netop den slags valg, vi som samfund står overfor nu og i fremtiden.
Tekst af Carsten Rahbek, Karsten Elmose Vad og Emma Emilie Andersen.
Udgivet i 2026, senest redigeret i marts 2026.