Flere muligheder til læreren

Opgave 1 og 2:

• Biller
• Fugle
• Planter
• Svampe

Opgave 3:

• Udvidet datasæt fra alle skovområder

• Tegninger af kendetegn ved urørt skov og dyrket skov
• Afkrydsningsskema til kendetegn ved urørt skov og dyrket skov
  • Dette skema kan benyttes på flere måder, men primært til at identificere kendetegnene ved dyrket og urørt skov. Dermed er formålet at lære at kende forskel på de to typer skov. Det handler altså ikke om hvilken skovtype, der får flest krydser, idet den dyrkede skov da vil “vinde”.

[Vigtigt! Læs nedenstående tekst før du lader din klasse arbejde med de udvidede datapakker med 4 skovtyper.]

Aktivitetens oprindelige datasæt er inddelt 2 skovtyper: Dyrket skov og urørt skov. Hvis du i din klasse vil arbejde med en mere detaljeret og kompleks udgave af samme datasæt, så kan det nedenstående være en mulighed.

I nedenstående datasæt er de 2 skovtyper yderligere inddelt i hver 2 under-typer. Kategorien ‘Dyrket skov’ indeholder nemlig både ‘Konventionel skov’ og ‘Naturnær skov’, og kategorien ‘Urørt skov’ indeholder både ‘Urørt skov (20-50 år)’ og ‘Urørt skov (>50 år)’.

Dette giver jer muligheden for at udføre aktiviteten med 4 forskellige skovtyper.

For de fleste af de fire organismegrupper er artsrigdommen højest i de skove, som har stået urørt i mellem 20 og 50 år. Det kan virke overraskende – man vil måske forvente, at den højeste artsrigdom findes i de skove, som har stået urørt i mere end 50 år.

Resultaterne forklares vha. begrebet succession, som betegner den tidsmæssige udvikling i et naturområdes artssammensætning. I dyrkede skove og skove, som for nyligt er blevet lagt urørte, vil et stort antal af såkaldte pionerarter (arter, som etablerer sig som de første i et øde eller forstyrret område. Ofte generalister, som igangsætter succession) og generalister ofte dominere.

Det tager lang tid – måske flere hundreder af år – før alle de unikke arter indvandrer til en urørt skov. I mellemtiden kan artsrigdommen være højest i de unge urørte skove. Det betyder ikke, at unge urørte skove er bedst for biodiversiteten – over lang tid vil gamle urørte skove opnå en højere artsrigdom af unikke arter. Urørte skove, som netop er så gamle, har vi meget få af i Danmark. Derfor afspejles den høje artsrigdom i de gamle urørte skove ikke her i datasættet.

Desuden er de 40 plots i undersøgelsen udvalgt med henblik på, at skulle ligne hinanden så meget som muligt for at sikre sammenligneligheden mellem dem. Det betyder dog, at plottene for urørte skovområder er mindre heterogene, end man kunne forvente for en urørt skov. Dette har muligvis også haft indflydelse på resultaterne.

Dette lægger op til en snak om succession, tidsperspektiv og forsøgsdesign i klassen – det er en mere kompleks øvelse end den, hvor datasættet er inddelt i 2 kategorier (dyrket skov og urørt skov). En fejlagtig misforståelse, som man skal sikre sig at undgå, er, at eleverne kommer til at tro, at den unge urørte skov (20-50 år) er “bedre” end den gamle urørte skov (>50 år).

Datapakker med 4 skovtyper – Opgave 1 og 2:

• Biller
  • Eksemplariske svar findes her
• Fugle
  • Eksemplariske svar findes her
• Planter
  • Eksemplariske svar findes her
• Svampe
  • Eksemplariske svar findes her

Datapakke med 4 skovtyper – Opgave 3:

• Udvidet datasæt fra alle skovområder
  • Eksemplariske svar findes her