Biodiversitet i danske bøgeskove
Aktivitetsbeskrivelse
I denne aktivitet skal du gå på opdagelse i biodiversiteten i forskellige danske bøgeskove ved at analysere ægte forskningsdata.
Datasættet indeholder variable om biodiversitet (fx artsrigdom af biller, fugle og planter) og om skovenes struktur (fx mængden af dødt ved i skovbunden eller andelen af lysåbne områder).
Skovområderne i datasættet er forvaltet på forskellige måder:
- Dyrket skov: Her er fokus på at dyrke træ til fældning og produktion af fx møbler.
- Urørt skov: Her dyrkes skoven ikke, og den er ikke påvirket af mennesker på nogen måde. Områderne er udlagt som urørt for mellem 20 og 50 år siden.
Du kan læse mere om det forskningsprojekt, som disse data kommer fra, længere nede på denne side.
Jeres opgave: Undersøg selv mønstre
- Download og åben datapakken Heterogenitetsdata. Datapakken findes længere nede på denne side.
- Undersøg og analyser datasættet ved at lave forskellige figurer. I kan fx lave:
- Et punktdiagram med volumen af dødt ved på x-aksen og antal svampearter på y-aksen.
- Et diagram med et boksplot for begge skovtyper, som viser artsrigdommen af planter.
- Et søjlediagram, der viser antallet af fuglearter i de to skovtyper på Møn.
- … andre figurer med data, som I selv vælger.
- Beskriv og forklar alle de figurer, som I laver – kan I finde nogle mønstre, som overrasker jer?
Tip: Du kan finde videoer med hjælp til Excel længere nede på denne side.
Datapakke til download
Klik her for at downloade datapakken.
Hjælpevideoer til Excel
Hvis du er i tvivl om, hvordan du udfører forskellige funktioner i Excel, så kan du få hjælp ved at se disse videoer:
Svarmuligheder
Om Bøgeskovsprojektet: Her kommer data fra
De data, som du arbejder med i denne aktivitet, kommer fra et forskningsprojekt ved navn Bøgeskovsprojektet. Bøgeskovsprojektet blev udført i årene 2014-2022 af forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet i samarbejde med Naturstyrelsen. Projektet blev ledt af lektor Jacob Heilmann-Clausen og professor Carsten Rahbek. Formålet med projektet var undersøge, hvordan biodiversiteten ser ud i forskellige danske skove og at kortlægge forskellene i biodiversitet mellem dyrket skov og urørt skov.
Detaljer om forsøgsdesignet:
Bøgeskovsprojektet undersøgte biodiversiteten i følgende forskellige danske skovområder:
- Rold (1 område)
- Silkeborg (1 område)
- Gråsten (1 område)
- Sorø (1 område)
- Møn (1 område)
- Gribskov (5 områder)
I hver af de i alt 10 skovområder undersøgte man biodiversiteten i 4 individuelle plots på ca. 2-3 hektar. To af disse plots har været dyrket skov (konventionel og naturnær drift), mens de to resterende plots har været urørt skov (ung og gammel). I alt har Bøgeskovsprojektet altså undersøgt 40 forskellige lokaliteter i de ovennævnte danske skovområder. I denne aktivitet arbejder du med data fra alle 40 lokaliteter, inddelt i skovtyperne ‘Dyrket skov’ og ‘Urørt skov’.
Alle plots er blevet udvalgt, så de ligner hinanden så meget som muligt. Dette er blevet gjort, så plottene bedre kan sammenlignes med hinanden. Derfor er de plots, som er udvalgt fra de urørte skove, mindre varierede, end hvad man ellers kunne forvente i en urørt skov.
Desuden er de urørte skove i Danmark hverken særligt store eller særligt gamle. En urørt skov opnår først sit fulde potentiale ift. heterogenitet og antal arter, når den har været urørt i omkring 200-250 år eller mere – og det er der meget få arealer i Danmark, som har. Derfor ser vi ikke nødvendigvis den fulde effekt på biodiversiteten i de områder af urørt skov, som er blevet undersøgt i Bøgeskovsprojektet.
Kortet viser de skovområder i Danmark, hvor Bøgeskovsprojektets undersøgelser fandt sted. Forskerne undersøgte både dyrket skov og urørt skov ved alle lokaliteterne. Skovkortet er fra rapporten 'Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove' udgivet af CMEC i 2016.