Find plads til naturen

Når du skal vurdere elevernes besvarelser, bør du lægge vægt på, at de:

• kan argumentere biologifagligt for deres løsningsforslag.
• bruger relevante fagbegreber, fx artsrigdom, presfaktorer, source-/sink-områder mv. fra fagteksten.
• gør brug af fagteksten i deres argumenter og prioriteter.

Overvej alt efter niveau, om eleverne også skal have denne ekstra viden:

• Beskyttelse af kystområder kan med fordel prioriteres for at forhindre udvaskning af næringsstoffer eller miljøfremmede kemikalier til havmiljøet.
• Formen på de beskyttede naturområder kan have betydning for biodiversiteten. Et naturområde, som er aflangt og smalt, har nemlig et større overfladeareal ift. volumen, end et naturområde, som er rundt. Og et stort overfladeareal øger risikoen for, at forurening (fx næringsstoffer eller pesticider fra landbruget) trænger ind i naturområdet og påvirker det negativt. Derfor gælder tommelfingerreglen: Jo rundere naturområdet er, desto bedre for biodiversiteten.

Når vi siger, at et naturområde i Danmark er ”beskyttet”, så kan det faktisk betyde flere forskellige ting. Det skyldes, at Danmark har indført en række forskellige beskyttelsesordninger, som indeholder forskellige kriterier, formål og regler.

Eksisterende beskyttelsesordninger

I Danmark kan arealer, alt afhængigt af om de er på land, i ferskvand eller i havet, for eksempel beskyttes som Natura 2000Natura 2000 omfatter områder, som er udpeget ift. EU’s fuglebNatura 2000 omfatter områder, som er udpeget ift. EU’s fuglebeskyttelses- og habitat­direktiver. Områderne er udpeget for at beskytte bestemte arter og/eller naturtyper, der er sjældne, truede eller karakteristiske for landene. I områderne må der ikke gennemføres projekter, som kan skade arter eller naturtyper. Læs mere-områder, via fredninger,Fredninger er udpeget juridisk/retsligt, og gælder inden for koFredninger er udpeget juridisk/retsligt, og gælder inden for konkrete afgrænsede om­råder. En fredning sikrer beskyttelsen af særlige landskabeli­ge, naturmæssige, rekreative eller kulturhistoriske værdier.Læs mere som vildtreservater,Vildtreservater er udpeget ift. jagt- og vildtfor­valtningsloveVildtreservater er udpeget ift. jagt- og vildtfor­valtningsloven for ”at beskytte og ophjælpe landets vildtbestan­de og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle”.Læs mere vha. Naturbeskyttelseslovens § 3,Naturbeskyttelseslovens § 3 fastlægger et generelt forbud mod Naturbeskyttelseslovens § 3 fastlægger et generelt forbud mod ændringer af tilstanden naturtyperne mose, eng, hede, overdrev, strandeng, sø og vandløb, i områder hvor de dækker over 2.500 kvadratmeter (dog søer over 100 kvadratmeter). Forbuddet gælder ikke tilstandsændrin­ger, som er skabt af naturens egen dynamik, og derfor kan arealerne i praksis ”vokse ud af beskyttelse”. En såkaldt plejepligt bør dog sikre, at dette ikke sker på offentligt ejede arealer.Læs mere via klitfredninger,Fredninger er udpeget juridisk/retsligt, og gælder inden for koFredninger er udpeget juridisk/retsligt, og gælder inden for konkrete afgrænsede om­råder. En fredning sikrer beskyttelsen af særlige landskabeli­ge, naturmæssige, rekreative eller kulturhistoriske værdier.Læs mereKlitfredninger fastlægger et forbud mod tilstandsændringer samKlitfredninger fastlægger et forbud mod tilstandsændringer samt forbud mod en række aktiviteter på en række klitarealer, især langs den jyske vestkyst.Læs mere som urørt skov,Urørt skov er skove, hvor produktion af træ til fældning ikkeUrørt skov er skove, hvor produktion af træ til fældning ikke er tilladt af hen­syn til biodiversiteten. Typisk er det skove, som indtil for nylig har været produktionsskove. Læs mere som naturnationalparkerNaturnationalparker udpeges ift. naturbeskyt­telsesloven på stNaturnationalparker udpeges ift. naturbeskyt­telsesloven på større områder, som staten ejer. De skal med lovens ord ”forvaltes med natur og biodiversitet som ho­vedhensyn, med henblik på at naturen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne præmisser” og skal som udgangspunkt friholdes for skov- og landbrugsprodukti­on. Læs mere eller hvis de er ejede af almene fonde med naturformål.Fondsejede arealer omfatter area­ler, som er ejet af almene fonFondsejede arealer omfatter area­ler, som er ejet af almene fonde med naturformål, nær­mere bestemt Aage V. Jensen Naturfond, Den Danske Na­turfond, Fugleværnsfonden samt Danmarks Naturfond. Driften af arealerne med natur som hovedformål er sikret gennem fondenes vedtægter.Læs mere I havet findes desuden havstrategiområder,Havstrategiområder er udpeget ift. EU’s havstrategidirektiv, Havstrategiområder er udpeget ift. EU’s havstrategidirektiv, med det formål at bidrage til opnå­elsen af en god miljøtilstand i EU’s havområder. De dan­ske udpegninger omfatter officielt både beskyttede og strengt beskyttede områder, med forbud mod bl.a. fiskeri med bundslæbende redskaber, indvinding af råstoffer, klapning, opsætning af vindmøller og udvinding olie og gas, samt forbud med al fiskeri i de strengt beskyttede områder. Læs mere og i nogle havområder er der forbud mod fiskeri med bundtrawl.Fiskeri med bundtrawl er en metode, hvor et stort net trækkes lFiskeri med bundtrawl er en metode, hvor et stort net trækkes langs med havbunden for at fange bundlevende fisk og skaldyr, fx rødspætter og jomfruhummere. Bundtrawl ødelægger dog på samme tid de følsomme habitater på havbunden og skader de organismer, som lever der. Derfor er det politisk besluttet at beskytte dele af den danske havbund mod fiskeri med bundtrawl.Læs mere

En del af disse områder indeholder natur i god kvalitet, men for mange af områderne er beskyttelsesordningerne ikke noget, som i realiteten sikrer deres naturkvalitet. For eksempel bruges en del Natura 2000Natura 2000 omfatter områder, som er udpeget ift. EU’s fuglebNatura 2000 omfatter områder, som er udpeget ift. EU’s fuglebeskyttelses- og habitat­direktiver. Områderne er udpeget for at beskytte bestemte arter og/eller naturtyper, der er sjældne, truede eller karakteristiske for landene. I områderne må der ikke gennemføres projekter, som kan skade arter eller naturtyper. Læs mere-arealer også til landbrug eller skovbrug.

EU’s kriterier for beskyttet natur

Danmark har forpligtet sig på at bidrage til EU’s biodiversitetsstrategiEU’s biodiversitetsstrategi er en plan, som EU’s medlemslandEU’s biodiversitetsstrategi er en plan, som EU’s medlemslande – bl.a. Danmark – har forpligtet sig til at bidrage til. Strategiens mål er bl.a. at beskytte 30 % af land- og havarealet i EU, hvoraf 10 % skal være strengt beskyttet. Disse mål skal være opfyldt inden år 2030.Læs mere om at beskytte 30 % af arealet til lands og i havet, hvoraf 10 % skal være strengt beskyttet. Ifølge BiodiversitetsrådetBiodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan, der har somBiodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan, der har som opgave at rådgive regeringen og folketinget om indsatser, der kan vende tabet af biodiversitet til fremgang. Rådet beskæftiger sig med en række problemstillinger indenfor natur og biodiversitet – både i vand og på land, herunder samspillet med lovgivning, økonomi og adfærd. Læs mere bør vi bruge Europakommissionens kriterier for beskyttet og strengt beskyttet natur, når vi vurderer, om et naturområde rent faktisk er beskyttet i praksis.

Kriterierne for beskyttet natur er bl.a., at naturområdet er sikret en landvarig juridisk beskyttelse, at man har identificeret og beskrevet områdets naturværdierNaturværdier kan fx være bestemte arter, levesteder eller procNaturværdier kan fx være bestemte arter, levesteder eller processer, som man anser som værdifulde for naturområder.Læs mere samt hvad der skal til for at beskytte dem, og at man overvåger naturområdet løbende for bedst muligt at bevare dets biodiversitet. For strengt beskyttet natur er der desuden kriterier om, at de naturlige økologiske processerNaturlige økologiske processer betegner de processer, som helt Naturlige økologiske processer betegner de processer, som helt naturligt finder sted i forskellige økosystemer, fx græsning og naturlig tilstedeværelse af vand.Læs mere skal være uforstyrrede og at den økologiske integritetØkologisk integritet = Plads + kvalitet. Når naturområder fåØkologisk integritet = Plads + kvalitet. Når naturområder får meget plads og høj kvalitet, så har de også økologisk integritet.Læs mere skal bevares.

Danmark lever lige nu ikke op til EU’s kriterier for beskyttet natur

På trods af, at 16,1 % af Danmarks landareal og 29,1 % af Danmarks hav på papiret er beskyttet gennem en af de adskillige beskyttelsesordninger beskrevet ovenfor, så vurderede BiodiversitetsrådetBiodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan, der har somBiodiversitetsrådet er et uafhængigt ekspertorgan, der har som opgave at rådgive regeringen og folketinget om indsatser, der kan vende tabet af biodiversitet til fremgang. Rådet beskæftiger sig med en række problemstillinger indenfor natur og biodiversitet – både i vand og på land, herunder samspillet med lovgivning, økonomi og adfærd. Læs mere i 2022, at det kun er 2,3 % af Danmarks landareal, som rent faktisk kan vurderes til at være beskyttet ud fra Europakommissionens kriterier. Intet (0 %) af Danmarks landareal opfylder kriterierne for streng beskyttelse. For havet kan højst 12 % betragtes som beskyttet og højst 4,1 % som strengt beskyttet.

Peer-review (eller fagfællebedømmelse) er en feedback-proces, hvor eleverne giver konstruktiv respons på hinandens arbejde.

Eleverne kan i grupper udføre peer-reviews af andre gruppers prioriteter og forslag til 30 % beskyttet natur.

Som led i peer-review-processen kan ovenstående konstruktive spørgsmål fx anvendes (se nedenfor).

Ved gruppernes præsentationer for hinanden eller for klassen konstruktive spørgsmål bruges. Spørgsmålene kan få eleverne til at tænke over, hvorfor de har prioriteret, som de har, og om de kunne have gjort noget anderledes.

Download konstruktive spørgsmål HER.

Kortene kan printes og klippes ud, så eleverne fx kan trække dem tilfældigt fra en bunke.

Elevernes forslag til 30 % beskyttet natur kan være en del af en poster (plakat) om Danmarks natur og biodiversitet, evt. som del af et længere forløb om emnet.

Forløbet kan afsluttes med en poster-session eller en fernisering, hvor eleverne præsenterer deres viden for hinanden.

Aktiviteten kan rammesættes som et rollespil, hvor eleverne agerer biologiske rådgivere.

Her bruger eleverne deres biologifaglige viden til at rådgive fx staten og kommunerne i udvælgelsen af beskyttede naturområder, hvis biodiversiteten i Danmark skal sikres.

Alle grupper arbejder med de samme kort

Hvis alle grupperne arbejder med de samme kort, kan eleverne nemt sammenligne, hvordan de har prioriteret forskelligt.

Alle grupper arbejder med forskellige kort

Hvis alle grupperne arbejder med forskellige kort, bliver de hver især “eksperter” på deres del af Danmark. Efterfølgende kan grupperne præsentere deres løsningsforslag for de andre grupper, og dermed give hinanden et indblik i varierede dele af Danmark og forskellige måder at prioritere på.

Med matrixgrupper arbejder eleverne først med hver deres kort i primærgrupper. Herefter formidler de på skift deres viden og løsningsforslag i nye blandede grupper bestående af et medlem fra hver primærgruppe.

Tænk-Par-Del er en undervisningsstruktur i tre dele:

1. Tænk: Alle elever tænker individuelt over et muligt løsningsforslag med 30 % beskyttet natur på et kort.
2. Par: Hver elev sættes sammen med en anden elev med samme kort. Sammen diskuterer eleverne deres forskellige løsningsforslag.
3. Del: Elev-parrene deler deres løsningsforslag og refleksioner med andre elev-par eller med hele klassen.